Category Archives: FISK

Pasta med butternutsquash- og valnøddecreme

For nogle dage siden så jeg en post på Maria fra Vanløse Blues’ blog og jeg har ikke kunnet få hendes butternutsquash pasta med cremet valnøddesauce ud af hovedet siden. Maria har vendt sine pastaer i en valnøddesauce og tilføjet bagt butternutsquash og det så bare mega lækkert ud. Jeg har længe tænkt på at lave en butternutsquahsauce til pasta, som erstatning for den traditionelle italienske tomatsauce, som vi virkelig spiser meget af herhjemme. Så i går forsøgte jeg mig med min egen version af de 3 ingredienser fra Marias ret. Det er der kommet denne pastatret med butternut- og valnøddecreme ud af. Bagt butternutsquash kan godt blive lidt for sødt til min smag, men når den kombineres med den nøddeagtige umami og cremede konsistens fra valnødderne, så opstår den der velsmag, som gør, at man bare må have en bid mere. Jeg har ikke prøvet Marias version endnu, men den ser også mega mumsemums ud, så måske skal der endnu mere butternutsquash og valnødder på menuen i weekenden. Så værsgo Eat My Heart Out!

Pasta med butternutsquash- & valnøddecreme (4 personer)
500 g manfredini pasta
1 butternutsquash
80 g valnødder
6 fed hvidløg med skal
2 løg
1 spsk hvid balsamico
Olivenolie
Citronsaft
Peber
Salt
Kørvel

Skræl og halver butternutsquashen. Fjern kernerne og skær butternutsquashen ud i 3 cm tykke skiver. Læg skiverne på en bradepande sammen med hvidløgsfed (med skal) og dryp med lidt olivenolie. Det hele bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 45 min. Hold øje med at hvidløgene ikke får for meget varme. Kog 2 dl vand og hæld det over valnødderne og lad det stå, imens du gør resten af cremen klar.
Imens hakkes løgene fint og sauteres i en gryde med olivenolie. Hæld evt. en smule vand ved og lad det koge ind. Dette kan gentages et par gange indtil løgene er helt møre og søde. Tilsæt en spsk hvid balsamico og lad det koge ind. Pres den bløde hvidløgsmasse ud af hvidløgsskallerne og tilføj det til løgene sammen med de bagte butternutsquashskiver. Lad det simre sammen med 1 dl vand, så konsistensen bliver mere lind.
Hæld det hele i en blender sammen med de drænede valnødder. Blend indtil du får en cremet konsistens og smag til med citronsaft, salt og peber.

Kog manfredini pastaen al dente og vend den evt. med butternutsquash- og valnøddecremen. Pynt med kørvel. På billedet har jeg tilføjet et stykke bagt torsk med hvidløgs- og citroncrust, som vi havde til overs fra dagen før. Retten kan også holdes helt vegetarisk med en topping af stegte svampe og palmekål.



Skriv en kommentar

Filed under AFTENSMAD, FISK, GRØNT, PASTA

Salade Niçoise

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_saladenicoise

Franskmændene siger at man ikke skal servere flere slags fisk i en salade nicoise, men jeg synes at denne salat bare bliver 3 gange bedre med hele 3 slags lækre fisk på brættet. Min salade nicoise byder på bæredygtig stangfisket tunfilet, sardiner fra Portugal og en ansjosmayo med de lækreste ansjoser fra Biscayen.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – helt fra havet, hvor tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om klassiske håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Man glemmer hurtigt firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Salade Nicoise 

Frokost til 4 personer

1 dåse Grøndals tunfilet i økologisk olivenolie

1 dåse Grøndals sardiner

4 æg

1 hjertesalat

150 g haricot verts

1 bundt radiser

1 grøn peberfrugt

80 g kalamata oliven

80 g store kapers med stilk

Tyndt skåret surdejsbrød

 

Ansjosmayo

6 ansjosfiletter fra Grøndals

2 æggeblommer

1/2 fed hvidløg

1 spsk dijonsennep

2 spsk citronsaft

2 spsk fint revet parmesan

Salt og peber

2 dl solsikkeolie

Salade Nicose
Skær surdejsbrødet i ultra tynde skiver og rist skiverne hårdt på brødristeren.
Kog æggene i 7 minutter. Køl af, pil og halvér.
Nip de grønne bønner og kog i let saltet vand i et par minutter og afkøl.
Skyl hjertesalat og peberfrugt og skær grøntsagerne i aflange både.
Rens radiserne og skær dem i halve.
Arranger alle ingredienserne på et stort skærebræt og læg evt. oliven og kapers i små skåle som kan stå på brættet.

Ansjosmayo
Pisk æggeblommer med de øvrige ingredienser undtagen solsikkeolien. Pisk derefter solsikkeolien i i en tynd stråle lidt efter lidt. Jeg får det bedste resultat, når jeg bruger en stavblender til at piske mayoen. Hæld ansjosmayoen i en lille skål og server hele salaten på ét stort bræt.

 

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, FISK, GRØNT, PÅSKE, SALAT

Tunmousse på grønne vafler

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_tunmousse

Tunmousse er en hyppig gæst på mit frokostbord. Jeg er vild med at man kan spise den på hundrede forskellige måder. Den er altid en sikker vinder på den helt klassiske måde i pitabrød eller på ristet rugbrød, eller som her i en mere moderne version på grønne spinatvafler med avocado og syltede rødløg.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver frokost et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Tunmousse

2 dåser Grøndals småstykker af tun

2 spsk creme fraiche 38%

1 spsk citronsaft

1/2 bundt dild

Salt og peber

 

Grønne vafler

100 g frisk spinat

2 æg

1 dl hvedemel

1 dl havregryn

1 dl mælk

1/2 bagepulver

Salt

 

Topping 

1/2 avocado

Sukkerærter

Dild

 

Syltede rødløg

1 rødløg

1/2 dl æblecidereddike

1/2 dl rørsukker

 

Syltede rødløg
Eddike og sukker koges op i en gryde og det snittede rødløg tilsættes i et par minutter. Hæld løg og lage i et skoldet sylteglas og sæt straks låg på. De syltede løg er klar til brug efter et par timer. Stil på køl indtil de skal bruges

Grønne vafler
Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil dejen er helt lind og lysende grøn. Lad dejen stå i et kvarters tid, imens du rører tunmoussen. Hæld dejen i et vaffeljern og bag vaflerne indtil de er sprøde.

Tunmousse
Rør salt og peber ud i citronsaften og tilføj derefter creme fraichen. Tunstykkerne og fint hakket dild tilsættes og røres godt rundt. Stil tunmoussen på køl. 

Server vaflerne med 2 store spsk tunmousse og top dem avocado, fint snittede sukkerærter og syltede rødløg.

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PÅSKE

Pasta alla Puttanesca

Sponsoreret af Grøndals

Puttanesca.jpg

Den italienske klassiker Pasta alla Puttanesca betyder egentlig Skøgens pasta og har højest sandsynlig fået sit navn, fordi det var en hurtig og billig ret, som de prostituerede i syditalien ofte lavede, da den lynhurtigt kunne bikses sammen imellem kundebesøgene.
Retten er helt sikkert blevet en klassiker, fordi den er ultra hurtigt at lave og så indeholder den mange af de helt klassiske smage fra det italienske køkken. Pasta puttanesca tager kun lige så lang tid at lave som det tager at koge pastaen. Det er en genial frokostret, hvis du ikke har tid eller lyst til at tage ud at handle, men alligevel gerne vil have noget lækkert til frokost en lørdag eftermiddag. De fleste ingredienser kan findes i næsten et hvert køleskab og hvis du, som mig, kommer til at elske denne ret, så kan du nok også hurtigt se fordelen i altid at have oliven, kapers og ansjoser på lager i køkkenskabet. Det er især ansjoserne, der giver denne pastaret sin dybe umamismag og jeg er blevet ret stor fan af at ‘krydre’ min mad med den lille fisk, som giver så uendelig meget smag og velvære, så man sagtens kan undvære kød på tallerknen.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver en hver pastaret et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Pasta puttanesca 

(Frokost til 2 personer)

6 ansjoser fra Grøndals

50 g sorte oliven uden sten

2 spsk kapers

1 tørret chili

2 fed hvidløg

Lidt citronskal

Frisk basilikum

Bredbladet persille

12 cocktailtomater

Salt & peber

200 g linguine no. 13

 

Pasta Puttanesca
Kog linguine pastaen i letsaltet vand i ca. 13 minutter. Se evt. kogeanvisninger på pakken.

Imens pastaen koger skæres hvidløg og chili fint og steges i olivenolie på en pande i 1 minut. Hak oliven, kapers, citronskal og ansjoser fint og steg det hele på panden i 4 minutter. Tilsæt derefter cocktailtomaterne og nogle ekstra hele oliven og kom en grydeskefuld kogevand fra pastaen og læg låg på panden. Lad det hele simre i ca. 5 min. indtil tomaterne har givet efter. Kom friske basilikumblade og hakket bredbladet persille i saucen og smag til med salt og peber. Brug en spaghettiske eller tang til at flytte den færdige kogte linguine over i panden og lad gerne lidt kogevand komme med over i saucen. Rør det hele godt rundt og server straks i store dybe tallerkner. Pynt evt. med mere basilikum og bredbladet persille og lidt olivenolie.

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PASTA

Kartoffelsalat med makrel

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_salat_makrel

Makrel til frokost er noget af det bedste jeg ved og denne simple kartoffelsalat med makrelhaler er ingen undtagelse. Jeg har lavet en lækker og let rygeostecreme med masser af urter til kartoflerne og dertil sprød salat, radiser og ristet rugbrød og toppet med makrelhaler fra Grøndals. Mums det er lækker sommermad!

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver en hver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Rygeostecreme

175 g røgeost

2 spsk creme fraiche 38%

1 spsk citronsaft

1/2 bundt purløg

1/2 bundt persille

1/2 dild

Salt & peber

Salaten

1 dåse Grøndals Makrel i olivenolie

500 g små nye kartofler

1 hjertesalat

1/2 bundt radiser

2 stængler blegselleri

1/4 mørkt rugbrød

Rygeostecreme
Kom alle ingredienserne i en skål. Sørg for at krydderurterne er groft hakkede før de kommer i skålen. Blend derefter med stavblenderen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Salaten
Kog kartoflerne i let saltet vand indtil de er møre og lad dem derefter køle helt af.
Skær dem i mindre bidder og vend halvdelen i rygeostecremen. 

Skyl og skær salat og blegselleri og læg grøntsagerne op på et stort fad. Kartoffelsalaten fordeles ud over salaten og resten af de kogte kartofler fordeles hen over kartoffelsalaten. Læg derefter makrelhalerne på fadet og ‘drys’ med fint skårne radiser. Jeg bruger ofte en kartoffelskæller til radiserne, så krøller de så pænt. Stik fintskårne og ristede små rugbrødsskiver ned i salaten. Server salaten med ekstra rygeostecreme.

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PÅSKE, SALAT

Knuste kartofler med spicy tundip

Sponsoreret af Grøndals

Smashedpotatoestunadip

Yum – Det her er altså lækker fredagsmad! Jeg er nok lidt en sucker for alt hvad der kan bages i ovnen, men de her knuste kartofler med tun og tundip er altså next level ovnmad. Hvis du gerne vil lave et hurtigt og lækkert måltid på en fredag aften så brug lige 3 minutter på at koge ekstra kartofler dagen før, så er halvdelen af arbejdet allerede gjort. Denne gang har jeg har brugt 3 forskellige kartoffelsorter, men de helt almindelige der kan købes i et hvert supermarked fungerer altså også helt fint. Konceptet kan selvfølgelig også udvides med alle mulige typer rodfrugter og græskar.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver et hvert aftensmåltid et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Knuste kartofler med spicy tundip
(Frokost til 4 personer)

Knuste kartofler

800-1000 g blandede kartofler
Denne gang har jeg brugt blå congo, cerisa og små kartofler (ukendt sort)

Masser af olivenolie

2 avocadoer

1 dåse Grøndals Tunfilet i chili og olivenolie

Spicy tundip

1 dåse Grøndals Tun i småstykker

2 spsk græsk yogurt 2%

Saft og skal af 1/4  citron

1 spsk sriracha

Salt & peber

Knuste kartofler
Vask og lad skrallen blive på kartoflerne. Kog kartoflerne møre i ca. 8 minutter. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Læg de kogte kartofler på en bageplade og dryp dem med olivenolie. Mas derefter kartoflerne med håndfladen eller et glas eller hvad du lige har ved hånden. Dryp med mere olivenolie og bag kartoflerne i ovnen i 40 minutter.

Spicy tundip
Riv citronskallen fint. Pres citronsaft i en skål og rør salt og peber ud i saften. Tilsæt græsk yogurt, sriracha og citronskal og rør det hele godt rundt. Til sidst tilsættes tunstykkerne og det hele blendes med en stavblender indtil det bliver til en fin og blød dip.

Lad kartoflerne blive på bagepladen og pynt med tunfilet, tundip, avocadostykker, basilikumblade og dryp af sriracha. Det hele serveres på pladen midt på bordet. Du kan evt. tilføje flere kartofler og en ekstra dåse tunfilet, hvis retten skal fungere som et aftensmåltid.

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PÅSKE

Pasta i børnevenlig tunsauce

Sponsoreret af Grøndals

Pastatunsauce1

Lige siden jeg flyttede hjemmefra for snart 20 år siden, har spaghetti med tunsauce og majs været en tilbagevendende ret i mit køkken. Det er en ret som har ændret sig en del hen over årene. Da jeg flyttede hjemmefra var det først og fremmest et billigt og hurtigt måltid, hvor man næsten altid kunne finde alle ingredienserne i køkkenskabene. Senere har jeg fået en del mere fokus på at lave min egen tomatsauce og så er kvaliteten af dåsetunen også blevet betydelig bedre indenfor de sidste 10 år. Denne gang bruger jeg Grøndals dåsetun, som virkelig giver en god smag og lækker tekstur til den “gamle” ret. Jeg har lavet en meget børnevenlig version, som min datter på 2 år også kan overtales til at spise med på. Rester af tunsaucen er også helt perfekt som topping på pizza eller i en tunameltsandwich dagen efter.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver pastaret et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

 

Pasta i børnevenlig tunsauce

(Til 3 personer + lidt frokostrester)

250 g Grøndals tun

1 stort løg

2 store fed hvidløg

3 stængler blegselleri

2 gulerødder

1/2 rød peberfrugt

2 x tomatpassata (800g)

3 majskolber eller 1 dåse søde majs

70 g tomatpure

1 spsk rørsukker

1 spsk tørret timian

1 spsk tørret oregano

Salt og peber

Frisk basilikum

400 g fusilli pasta

 

Pasta med tunsauce

Gør de 3 majskolber klar og kog dem i letsaltet vand i 8 minutter. Stil dem til side og lad dem køle lidt af.

Kog fusilli pastaen i rigeligt letsaltet vand i ca. 9 minutter og kog til de er møre.

Snit løg og hvidløg. Rens og hak blegselleri, gulerødder og peberfrugt. Varm olien op og tilsæt løg og lad dem brune let ved middelvarme i ca. 10. min. Tilsæt derefter hvidløg, blegselleri, gulerødder og peberfrugt. Lad det hele varme godt igennem og tilføj evt. en smule vand undervejs og rør rundt, så grøntsagerne ikke brænder på. Tilsæt tomatpure og lad det brænde lidt af i gryden før tomatpassataen tilføjes. Sukker, timian, oregano, salt og peber kommes i gryden og det hele simrer ved svag varme i ca. 15 minutter. Skær majsene af majskolberne. Tilsidst kommes tunstykkerne, majs og frisk basilikum i saucen og den varmes let – det skal ikke koge.

Hæld pastaerne i saucen og tilføj evt. lidt kogevand, hvis saucen er blevet lidt tyk. Jeg har anrettet med friske basilikumblade og parmesan, men jeg synes faktisk ikke at parmesanosten passede så godt til retten, så den kan undlades.

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PASTA

Spicy påskesild med pink æg

Sponsoreret af GlyngøreGlyngore2

Nu er det snart tid til at samles om det store påskebord og jeg elsker at få mig en god sildemad med æg og snaps. Jeg er utrolig glad for de traditionelle karrysild, men denne gang har jeg givet sildemaden et twist, så nye sildeentusiaster også kan hoppe med på bølgen. De her minismørrebrød lægger op til at nyde silden i nye rammer ved en stående buffet eller blot som en lille hapser før lammekøllen kommer på bordet. Sildehapserne er toppet med en spicy æblechutney med karamelliseret rødløg, ingefær og chili.
Ingen Påske uden æg, så der er selvfølgelig syltede pink påskeæg på toppen.
Værsgo Eat My Heart Out!

Sild med æblechutney og pink æg
12 stk minismørrebrød

3 skiver rugbrød
1 spsk smør
1 glas Glyngøre marinerede sild

Syltede pink æg
6 æg
1 rødbede
350 ml æblecidereddike
1 dl vand
1 spsk fennikelfrø
4 stk allehånde
1 spsk sennepsfrø
4 laurbærblade
10 peberkorn
1 tørret chili

Æblechutney
1 stort rødløg
1 fed hvidløg
1×2 cm frisk ingefær
1/2 mild rød chili
2 syrlige æbler i små tern
2 spsk æblecidereddike
1 spsk rørsukker

Peberrod
Karse

Syltede pink æg
Jeg har lavet 6 æg så der er lidt ekstra, hvis man skulle få lyst til flere madder hen over Påsken. Lav de pink æg 4 dage før du skal bruge dem. De trækker farve fra rødbedesaften og på 5. dagen begynder blommerne også at tage farve. Kog æggene i 6,5 min og køl dem derefter af i rigeligt koldt vand. Æg er altid nemmest at pille, når de er meget kolde. Lav eddikelagen imens æggene koger. Lagen skal køles helt af før den hældes over æggene. Skræl rødbeden og skær den i tern. Kog rødbeden og resten af lageingredienserne i ca. 7-10 min. Fortvivl ej, hvis du ikke lige kan skaffe allehånde. Du kan også bruge andre tørrede krydderier, men vær forsigtig med kanelstænger, jeg synes personligt, at det giver en alt for sødlig smag til ægget. Steriliser et sylteglas og læg de pillede kolde æg ned i glasset. Hæld den afkølede lage over æggene og ryst glasset en lille smule, så lagen dækker æggene til alle sider. Sæt låg på og stil i køleskabet. Jeg har brugt mine æg efter 5 dage. Hvis du blot vil lave en fin pink ring på dine æg, så kan du nøjes med 2 dage i køleskabet. Æggene kan godt nå at tage smag af lagene på få dage. Jeg har “kun” kogt mine æg i 6,5 min, hvilket giver en blødkogt blomme. Du skal derfor være opmærksom på at blommen kan løbe lidt, når du skærer ægget ud.

Æblechutney
Pil og skær rødløget i små tern og steg dem ved lav varme i smørret i mindst 30-40 min indtil løggene er karamelliserede. Husk at rør lidt rundt, så det ikke brænder på. Tilføj derefter æbler, revet hvidløg, revet ingefær, hakket chili, rørsukker og æblecidereddike. Lad det småsimre indtil æblerne giver efter. Steriliser et sylteglas og kom chutneyen på glas og stil på køl.

Skær rugbrødet i kvarte og steg skiverne på hver side i smør. Læg rugbrødet på fedtsugende papir og stil til side. Skær de marinerede sild i stykker, som svarer nogenlunde til størrelsen på dine rugbrødsskiver. Læg alle rugbrødsskiverne op på et pænt skærebræt. Jeg synes altid at minismørrebrød præsenterer sig bedst, når de lægges på et fad i fine lige rækker. Læg sildestykkerne på rugbrødet og giv hver fisk en teskefuld æblechutney. Riv peberroden fint og drys lidt på hver mad. Skær derefter de pink æg ud i både. Hav gerne lidt køkkenrulle ved hånden så du kan tørre kniven af efter hver gang du skærer, så får du det pæneste resultat. Top sildemadderne med et pink æg og lidt karse.

Glyngore1

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, BRØD, FISK, PÅSKE

Blækspruttesalat

blækspruttesalat

Torvehallerne har været så søde at invitere mig til at lave en takeover på deres instagramprofil @torvehallernekbh. Det var så skønt at gå på opdagelse i alle stadernes herligheder. Hos fiskehandleren Hav fandt jeg en pulpo blæksprutte, som skal spille hovedrollen i min vintersalat. Det er helt klart en salat, som kan spises som hovedret på en kold snevejrsdag i januar. Grøntsagerne har jeg fundet hos Solfrugt, som havde de mest vidunderlige violette flower sprouts, der passer helt perfekt til mine rødlilla spruttearme. Dressingen har jeg lavet på en klassisk italiensk olivenolie fra Noorbohandelen. Værsgo EATMYHEARTOUT.

Blæksprutten

600 g pulpo blæksprutte (beregn ca. 1 spruttearm pr person)

1 gulerod

1 løg

3 fed hvidløg

1 laurbærblad

10 peberkorn

Salt

Marinade

Olivenolie

Citronsaft og lidt citronskal

Salt

Peber

Bring 2 L vand i kog i en stor gryde. Tilsæt blæksprutte, urter og krydderier og kog sprutten i 45 min. Tjek om sprutten er mør. Sluk blusset og lad den ligge i kogelagen i 30 minutter. Husk at tjekke kogetiden alt efter hvor stor en blæksprutte du har. Tag sprutten op af lagen og skær den i mindre stykker. Lav en marinade af olivenolie, citronsaft, salt og peber og lad blæksprutten trække i lagen på køl over nat.

Blækspruttesalat

160 g perlebyg

Fennikel

Violette flower sprouts

Spinat

Bredbladet persille

Citron

Olivenolie

Citronsaft

Hvid balsamico

Honning

Salt & peber

Kog perlebyg i 25 min og lad det køle af. Halver en citron og steg dem med de skårne flader nedad på en pande indtil de bliver en anelse karamelisere. Brug evt. eftervarmen til at blanchere spinatbladene. Lav en dressing af olivenolie, den varme citronsaft, balsamico, honning og salt og peber. Vend perlebyggen med dressingen og læg det i et fad vendt med fint skåret fennikel, spinat, bredbladet persille og flower sprouts. Arranger de skårne blækspruttearme på salaten og server.

blæksprutte

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, Uncategorized

Smækre lækre sild

Min yndlingsfisk er sild og allerhelst den friske stegte slags. Så den hurtigste og nemmeste aftensmad for mig er at smide et par lækre sild på panden og toppe op med gode dampede grøntsager. Værsgo EAT MY HEART OUT

Stegt sild

Rugmel blandes med lidt salt og sildefileterne vendes i melet og steges første med skindsiden nedad i smør. Når skindsiden er stegt sprød vendes fisken og steges færdig på den anden side.

Radisetzatziki

Græsk yogurt smages til med revet citronskal, citronsaft, salt, peber og presset hvidløg. Revet radise og agurk blandes i.

Denne gang har jeg dampet blomkål, porrer og gulerod sammen med en halv citron som presses ud over grøntsagerne.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK