Når vi holder kødfridag i vores familie tyr vi ofte til pastaretter med grøntsager og denne version er en af favoritterne, især nu hvor det er blevet efterår og svampene pibler frem i skovbunden. Jeg elsker at gå på svampejagt, men de champignon og østershatte jeg har brugt her er dog købt i vores lokale supermarked. Tagliatelle med svampesauce og stegte østershatte står ofte på menuen herhjemme, og svampene kan naturligvis varieres alt efter hvilke svampe, der kommer med hjem i kurven. Det er selvfølgelig ikke den sundeste ret, da der skal en del fløde i saucen, men den er proppet med velsmag og velbehag.
Denne gang har jeg også tilføjet skiver af en god kotelet, men det er bestemt ikke nødvenligt for retten, som sagtens kan stå alene. Den dybe umamismag fra de stegte svampe er med til at give en høj grad af tilfredsstillelse og mæthedsfornemmelse. Jeg tror at de færreste vil savne kød i denne pastaret. Værsgo Eat My Heart Out!
Pasta med svampesauce og stegte østershatte 250 g østershatte Olivenolie 3 store champignon 1 porre 1 stort løg 2 fed hvidløg 4 spsk hvidvinseddike 1/4 l fløde Timian Salt og peber
250 g tagliatelle
Stegte østershatte Skær østershattene ud i mundrette stykker – klar til at blive stegt på panden. Tag evt. de mere ujævne dele fra og brug dem til svampesaucen. Steg dem gyldne på en pande og krydr med salt og peber.
Svampesauce Hak løg, porre og hvidløg fint og lad det hele stege mørt i olivenolie i en gryde. Tilsæt eventuelt lidt vand undervejs så løgene bliver helt møre. Skær champignon og de mindre pæne dele af østershattene i mindre stykker og rist dem i gryden sammen med løgene. Når svampene er gyldne hældes hvidvinseddike på. Lad svampe og eddike koge ind og tilsæt derefter fløden. Lad det koge ind i ca. 10-15 min og smag til med salt, peber og timian.
Kog pastaen al dente i rigeligt saltet vand.
Server pastaen med svampesauce, de stegte østershatte og drysset med lidt frisk timian.
For et par dage siden delte jeg min første opskrift på glutenfri og laktosefri boller fra en dejlig brunch vi havde i sommerhuset for nogle uger siden. Det var ikke mit eneste forsøg med glutenfri bagning den dag for vi skulle naturligvis også have noget lækkert til eftermiddagskaffen. Det skulle selvfølgelig også være noget gluten- og laktosefrit, så mit valg faldt på denne mazarinkage, som kan toppes med alle slags sommerbær og frugter. Kagen er utrolig nem at lave og så holder den sig lækker og fugtig længe. Så værsgo Eat My Heart Out!
Glutenfri & laktosefri mazarinkage 200 g rørsukker 150 g mandelmel 2 tsk bagepulver 1 stang vanilje 4 æg 1 dl olivenolie 130 g fint revet marcipan
120 g blød nougat 1/4 l laktosefri fløde Hindbær Ribs Jordbær kirsebær
Glutenfri mazarinkage Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Brug knivbladet til at blande vaniljekornene med en smule rørsukker. Derefter røres mandelmel, rørsukker, vanilje og bagepulver i en skål. Pisk imens æggene tilsættes ét af gangen. Olivenolien hældes i i en tynd stråle, imens der piskes. Til sidst tilføjes den fint revne marcipan. Hæld dejen i en springform foret med bagepapir og bag den ved 200 grader i 35 min. Læg et stykke stanniol over kagen, så toppen ikke bliver brændt.
Til denne version har jeg brugt smeltet nougat til at dække kagens top. Det kan godt blive lidt sødt i sødt med sød mazarin og sød nougat, så jeg tror, at jeg vil bruge smeltet mørk chokolade næste gang jeg bager kagen. Men denne gang lagde jeg tynde skiver af nougat på kagens top, imens den stadig var varm. Når kagen er helt afkølet kommes laktosefri flødeskum på toppen og der pyntes med hindbær, jordbær, ribs og kirsebær. Man kan naturligvis også bruge sensommer bær og frugter som f.eks. blommer, kirsebær, abrikoser og brombær.
Jeg er ret stolt af de her glutenfri og laktosefri gulerodsboller, som er mit første forsøg med glutenfrit brød. Jeg har flere gange bagt kager uden det traditionelle hvedemel, men gærdej har føltes som en helt anden boldgade. Jeg fik endelig taget tyren ved hornene og forsøgt mig med glutenfri og laktosefri gulerodsboller i sommerferien, da jeg fik besøg af en god veninde og hendes familie til brunch i sommerhuset på Fanø. Jeg ville gerne bage nogle boller, som vi alle sammen kunne spise. Jeg kom lidt sent i gang med at bage aftenen før de skulle komme, så jeg fik freestylet lidt mere end jeg normalt ville gøre. Det blev heldigvis et godt resultat og jeg kunne sagtens finde på at bage dem igen også til et selskab som ikke nødvendigvis spiser glutenfrit. Når man bevæger sig ud på ukendt territorium må man jo researche lidt og jeg fik også scrollet igennem mange glutenfri og laktosefri opskrifter på nettet. Jeg endte med at bruge tørgær, men jeg er sikker på at resultatet ville være blevet det samme med almindelig gær. Jeg har brugt en del mere HUSK loppefrøskaller end de fleste af de opskrifter jeg kiggede på og jeg tror faktisk at det var med til at gøre gulerodsbollerne ekstra gode og luftige. Så værsgo Eat My Heart Out!
Læg græskarkernerne i blød i det kogte vand og lad dem stå og suge imens resten af dejen røres. HUSK loppefrøskallerne røres op med 4 dl vand – lad det stå indtil det bliver geléagtigt. Rør tørgæren ud i 1/2 dl lunken vand. Tilsæt mandelmel, fuldkornsrismel, loppefrøskaller, flagesalt og græskarkernerne med væsken. Det hele blandes godt sammen og til sidst røres de revne gulerødder i. Læg dejen i en skål med låg og stil den til koldhævning i køleskabet til dagen efter. Form bollerne med en spiseske og stil på en bageplade. Drys evt. med lidt græskarkerner og flagesalt. Gulerodsbollerne bages ved 200 grader i 15-20 min. Vores sommerhus ovn kan måske godt varme lidt anderledes end andre almindelige ovne, så hold lidt øje med bollerne efter 15 min.
Jeg serverede de glutenfri og laktosefri gulerodsboller til en brunch med masser af sprødstegt bacon, røræg, en god lokal spegepølse, hybenmarmelade og Fanø laks. Og selvfølgelig masser af kaffe, juice og udskårn frugt.
Hvis gulerodsbollerne kommes i en lukket pose er de rigtig fine, som morgenmadsboller i et par dage bagefter.
Regnvejrsdage er til for at vi kan bage kage. Denne chokoladekage er lækker og nem at lave med børn i køkkenet. Jeg har længe lovet, at vi skulle bage en chokoladekage, når det blev regnvejr og nu kom der endelig en dag, hvor det gav mere mening af blive indendøre og finde Rasmus Klump forklædet frem end at lege i haven. Fenja var ihvertfald lykkelig for at i dag var en rigtig chokoladekagebagedag og hun var slet ikke et sekund i tvivl om hvad kagen skulle pyntes med. Vi har haft pastelfarvede miniskumfiduser liggende i skuffen i laaang tid og nu var det på tide at få lavet en rigtig prinsessekage med masser af lyserød glasur og skumfiduser. Værsgo Eat My Heart Out!
Chokoladekage med hindbærglasur 130 g hvedemel 200 g rørsukker 5 spsk kakao 1 tsk vaniljesukker 2 tsk bagepulver 1/2 tsk flagesalt 150 g smeltet smør 1 1/2 dl sødmælk 2 æg 100 g hakket mørk chokolade 70%
Hindbærglasur 80 g flormelis 2 tsk frysetørret hindbærstøv
Pynt Pastelfarvede miniskumfiduser
Chokoladekage Hvedemel, rørsukker, vaniljesukker, flagesalt og bagepulver kommes i en skål og kakaoen sigtes i skålen. Smelt smørret i en kasserolle, sluk for varmen og kom den hakkede chokolade i så den smelter helt. Hæld derefter den kolde mælk i gryden. Smør- og mælkeblanding tilføjes til de tørre ingredienser og piskes godt. Til sidst piskes de 2 æg i dejen. Beklæd en springform (ca. 22 cm) med bagepapir og hæld kagedejen i formen. Bag chokoladekagen i ovnen ved 165 grader varmluft i 35-40 min.
Rør hindbærglasuren, når kagen er kølet helt af og pynt med miniskumfiduser.
Annonce Boblende vintur i Sussex Lige før Coronavirussen stak sit grimme hoved frem og satte verden i stå tog jeg på boblende glad vintur til Sussex med VisitBritain. Det var en berusende oplevelse, som jeg håber på at kunne gentage, når verden engang for alvor åbner sig igen.
De fleste forbinder champagne og boblende vine med Frankrig, men de sidste 10 år har Sydengland også meldt sig på banen, som en lovende konkurrent til de franske bobler.
Vores første dage i Sydengland tilbragte vi i den sydengelske badeby Brighton, hvor vi smagte os igennem nogle af byens specialiteter og restauranter. Rejseguide til Brighton.
På tredje dagen havde VisitBritain booket en vintur med Nicola & Justin fra English Wine Tasting Tours, som hentede os i Brighton ved vores hotel Hotel du Vin. På vej i bilen til den første vingård fik vi en introduktion til Sussex, som vinland. Justin fortalte, at det sydengelske klima har de helt idéelle forhold til netop vinproduktion. Den meget kalkholdige jord i Sydengland minder om jordbundsforholdene i Champagneområdet i Frankrig og kombineret med det lidt kølige klima gør det forholdene helt perfekte til produktion af især mousserende vine.
Vores første stop på turen var Kingscote Estate i west Sussex. Vingården ligger smukt i det sydengelske landskab og den har endda sin egen station på The Bluebell Railway, som er en 60 år gammel damptogslinje, der kører igennem West Sussex. Inden vi skulle smage på dagens første gyldne dråber, gik vi en tur i den smukke forårssol og så på de lange rækker af vinstokke, som var lige på nippet til at folde deres første spæde blade ud. Jeg forestiller mig, at det må være helt vidunderligt at gå rundt mellem vinstokkene i sensommeren, hvor druerne hænger tungt på stokkene. Selve vinsmagningen foregik i de smukkeste omgivelser i en istandsat lade med udsigt ud over vinmarkerne. Vi fik mulighed for både at smage og sammenligne forskellige hvidvine og mousserende vine. Jeg kan ikke påstå, at jeg er den store kender af champagne, men jeg vil mene at de mousserende vine fra Kingscote på mange måder kan måle sig med de franske bobler. Det var også hos Kingscote, at jeg fik smagt min favoritvin på hele turen – en hvidvin af bacchusdruen. Jeg ville ønske at jeg havde stocket lidt op på den, så jeg havde haft et glas kølig hvidvin på mit bord i skrivende stund.
Med en let rødmen i kinderne fortsatte vi turen mod vores næste mål på vinturen Bluebell Vineyard. Her stod den fineste oste- og vinsmagning klar til os og vi blev kyndigt guidet igennem, hvilke Bluebell signature vine, som fungerer bedst med hvilke oste fra det lokale mejeri High Weald Dairy. De af jer, der følger med på min Instagramprofil vil vide, at jeg elsker ost og vin, så formiddagen kunne næste ikke blive mere perfekt. Efter 2 vinsmagninger var det tid til at få en god frokost, så Justin og Nicola tog os med på landvejskroen The Bent Arms Lindfield, En virkelig idyllisk pub med god gedign britisk mad og mulighed for at smage endnu flere engelske druer.
Efter frokost besøgte vi Albourne Estate, hvor vi kunne nyde endnu flere gyldne bobler i de smukkeste omgivelser i deres nybyggede Tasting Room med udsigt ud over vinmarkerne og The South Downs National Park.
Dagens sidste vinsmagning foregik på Rathfinney Estate, som er Englands største vinproducent med en kapacitet til at producere mere end 1 million flasker mousserende vin hvert år. Rathfinneys mousserende vine bliver solgt på de aller bedste restauranter i England, men det er også muligt at nyde de skønne bobler til en gourmetmenu i vingårdens eget Tasting Room med den mest vidunderlige panoramaudsigt over vinmarker, så langt øjet rækker.
Helt fyldt op på oplevelseskontoen kunne vi sige godnat på The Flint Barnes, som ligger lige midt i vinmarkerne på Rathfinney Estate. The Flint Barnes er gamle bygninger på ejendommen, som er nyligt renoverede og rummer nu 10 værelser, opholdsrum og en stemningsfuld spisesal, hvor vi kunne nyde den dejligste morgenmad før turen gik nord på mod London, hvor VisitBritain havde booket bord til os ombord på Bustronome.
Vi hoppede på The Bustronome ved Victoria Embankment og her fra kørte gourmetbussen en rute rundt til nogle af Londons mest kendte seværdigheder. Bussen har et panoramaglastag, så det føles virkelig som at sidde på toppen af London og spise. Det var en helt særlig fornemmelse at sidde og skåle i bussen, imens vi kørte over Tower Bridge. Jeg synes måske at nogle af retterne bar lidt præg af at være tilberedt i et anretterkøkken, men jeg var rigtig glad for forretten, som var en butternutsquash suppe, der smagte helt vidunderligt. Så alt i alt en meget berusende oplevelse, som jeg bestemt kan anbefale, hvis man kun har en enkelt dag i London eller hvis man får lyst til at slappe lidt af i fødderne og bare nyde Londons seværdigheder fra en ny vinkel med et godt glas vin i hånden.
Tate Modern – Kunst til dessert Vi sluttede vores sydengelske eventyr af med et besøg på Tate Modern. Museet har åbent igen – men kræver mundbind. De værker som rørte mig mest denne gang var blandt andet Kara Walkers kæmpe monument – et 13 meter højt fungerende springvand Fons Americanus, som er inspireret af Victoria Memorial. Kara Walkers springvand er en kritik af det Britiske Imperium og viser hvordan Queen Victorias Imperium er bygget på skuldrene af de frygteligste lidelseshistorier.
Yinka Shonibares The British Library var det sidste værk jeg så på Tate Modern og også det der rørte mig mest- et værk med 6000 bøger, som alle er indbundet i “Dutch Wax Print”. Et tekstil som virkelig er et eksempel på kulturel appropriation. Hollænderne “lånte” designet fra indonesiske stofmønstre i slutningen af 1800tallet og mekaniserede produktionen af de farverige stoffer. Tekstilerne blev aldrig populære i Indonesien, men til gengæld blev de solgt i stor stil i lande i Vest og Central Afrika. De “billige” stoffer fra Holland blev hurtigt en del af den afrikanske kultur. På 2700 af bøgernes bogrygge er der printet navne på personer, som er 1. eller 2. generations immigranter i Storbritannien, som alle har bidraget til britisk kultur og historie. Derudover er der også printet navne på folk som har modsat sig immigration i Storbritannien. Med værket følger et stort katalog af artikler om immigration og information om hver enkelt person fra boghylderne. Der er også muligt at tilføje sin egen fortælling om immigration og holdninger til immigration.
Før turen gik tilbage til København var der lige en halv time til at købe flere britiske bobler og ost med hjem fra Borough Market.
Rabarber marcipankage
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker rabarber, så selvfølgelig stod ugens bageprojekt på en marcipankage med rabarber. Jeg har tidligere delt en opskrift på mazarinkage med rabarber. Begge kager er gode og de minder meget om hinanden, så du kan jo prøve dem begge to, hvis du elsker rabarber lige så meget som mig.
Det er nu haven og butikkerne er fulde af rabarber, så det er bare med at komme igang med at bage med de vidunderligt syrlige rabarber stængler, som smager af forår og snarlig sommer. Værsgo Eat my heart out!
Rabarber marcipankage
75 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
75 g smør
70 g fint revet marcipan
2 æg
50 g hvedemel
6 rabarber stængler
4 spsk rørsukker
Rens rabarberne og skær stænglerne ud til det mønster du gerne vil lave. Jeg har brugt en kvadratisk bageform denne gang på 18 x 18 cm. Min datter på 3 år var med til at lave kagen, så vi gik med et meget simpelt mønster. Jeg har skåret rabarberne ud i stykker på 4 cm. Sørg gerne for at rabarberstykkerne er nogenlunde lige store, så bliver mønstret flottest. Læg rabarberne i en skål med 4 spsk rørsukker og lad det trække, imens du laver kagedejen.
Pisk fint revet marcipan med rørsukker, vaniljesukker og blødt smør indtil det bliver en fin og ensartet masse. Pisk derefter æggene i ét efter et. Vend til sidst hvedemelet i og hæld dejen i bageformen. Så er det tid til at pynte kagen. Vi lavede et meget enkelt mønster med 2 stykker rabarber på højkant og så 2 stykker vandret ved siden af og derefter skiftevis, så det ligner et fletværk. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter. Server kagen afkølet med en god creme fraiche.
Denne bananchokoladekage tager udgangspunkt i en af mine yndlingskager fra 80’erne. Jeg er vokset op med Karolines Køkkens opskrifter og deres banankage var helt sikkert blandt favoritterne hjemme hos os. Den gang blev den pyntet med pålægschokolade, men i dag har jeg tilført både chokolade og kakao til dejen, så den bliver endnu mere chokoladelækker. Der er også kommet meget mere banan i banankagen og min datter på 3 år elsker den. Værsgo Eat My Heart Out!
Bananchokoladekage
Smelt smør i en kasserolle og lad det køle af. Pisk æg og rørsukker luftigt og vend forsigtigt det siede mel, kakao og bagepulver i æggemassen. Tilføj det afkølede smør lidt efter lidt og vend til sidst de mosede bananer og den hakkede chokolade i dejen. Hæld dejen i en brødform med bagepapir i. Skær derefter de sidste 2 bananer på langs og placer dem oven på dejen. Som det kan ses på billedet lykkedes det ikke for mig at få bananerne til at blive på toppen af kagen denne gang, men de skabte et ret flot mønster inde i banankagen, så jeg synes faktisk at det fungerede ret godt. Bag kagen i ovnen ved 165 grader varmluft i ca. 55 min.
Sponsoreret af Ost & KoFotograf Thomas Alcayaga for Ost & Ko
Annonce/ Ost i grønne hverdagsklæder
I efteråret inviterede Ost & Ko mig med til en workshop, hvor overskriften for dagen var Ost i grønne hverdagsklæder. Vi var 9 opskriftsudviklere, som fik mulighed for at boltre os i ost og sprøde grøntsager i Hahnemanns Køkken. Jeg var på hold med dygtige Sabrina Hørup– du kan også finde hende på Instagram @sabrinahoerup. Dagens overraskelse var at vi fik en “hemmelig” ost udleveret, som skulle indgå i vores retter.
Vores ost var Goudan +45 fra Naturmælk. Jeg kan ret godt lide at lave et par benspænd for mig selv, når jeg laver mad, så det fungerede rigtig fint at have osten på plads, før vi kastede os over det overdådige råvarebord i aller bedste Masterchefstil.
Jeg fik lynhurtigt øje på et blomkål, som jeg gerne ville have til at spille hovedrollen i min ret og Sarbina kastede sin kærlighed på et hokkaido græskar og palmekål. Hvis du er mere til græskar end blomkål kan du finde Sabrinas opskrift på Græskar-rösti med ost og palmekål hos Ost & Ko.
Men tilbage til mit blomkål med ost. Vores udfordring var jo at skabe en grøn vegetarisk ret med ost som er nem at lave til hverdag. Mit valg faldt derfor hurtigt på bagt blomkål med en grøn bechamelsauce til. Retten er smækfuld af grøntsager, men de er alligevel kamufleret godt i den lækre fede ostesauce, som næsten alle vil kunne nyde som en hovedret om man er vegetar eller ej. Jeg ville server retten med en god sprød spidskålssalat og noget lækkert surdejsbrød. Værsgo Eat My Heart Out!
Bagt Blomkål med broccoli-ostesauce (4 personer)
1 stort blomkål
1 broccoli
3 spsk hvedemel
25 g smør
5 dl sødmælk
Muskatnød
100 g revet gul ost, fx Goudan fra Naturmælk
25 g hasselnødder
Frisk timian
Bagt blomkål med broccoli-ostesauce
Fjern de grønne blade fra blomkålet og kog det let mørt i saltet vand.
Del broccolien i mindre buketter og kog det helt mørt i saltet vand og blend med en stavblender.
Lav en bechamelsauce ved at smelte smør og piske hvedemel i. Lad det brune let. Tilføj sødmælk lidt ad gangen og pisk godt til over varme, til du har en bechamelsauce. Riv muskatnød og smag til med salt og peber. Tilføj blendet broccoli og revet ost.
Placer det let møre blomkål i et ildfast fad og hæld rigelig med grøn ostesauce over. Bag det i ovnen ved 220 grader i 15 minutter tid, til det er gyldent på toppen. Server som hovedret drysset med panderistede hasselnødder og frisk timian.
Grydebrød til weekenden er noget af det bedste man kan give sig selv. Jeg har for længe siden indset, at jeg ikke kommer til at kunne holde liv i en surdej i længere tid. Det starter altid godt ud, men efter et par uger står den bare og dør lidt på køkkenbordet. Så det næstebedste må klart være det her grydebrød, som faktisk godt kan give lidt konkurrence til surdejsbrødet og så er det æltefrit, så du er fri for at stå med hænderne i bolledejen. Jeg har brugt en porter fra Willemoes denne gang og den giver altså virkelig nogle gode dybe noter til brødet. Værsgo Eat My Heart Out!
Grydebrød med porter
1 Willemoes porter ( 50 cl)
625 g hvedemel
10 g gær
2 tsk flagesalt 1 spsk rørsukker
Drys med flagesalt og rosmarin
Grydebrød med porter
Smuldr gær i en skål og rør det ud i porteren. Tilsæt derefter hvedemel, salt og sukker. Rør det hele godt sammen og stil dejen til hævning under et tætsluttende låg. Lad dejen hæve i mindst 20 timer i køleskabet. Stil gryden med låg i ovnen og varm op til 230 grader. Husk at bruge en gryde, som kan tåle høj varme i ovnen. Jeg ved at flere opskrifter anbefaler at man folder dejen, men jeg synes faktisk at det bliver lige så fint når dejen blot hældes i en hurtig bevægelse ned i den opvarmede gryde. Drys med flagesalt og rosmarin og stil gryden i ovnen med låg i 35 min. Tag derefter låget af og bag videre i 15 min ved 200 grader. Tag brødet ud af ovnen og lad det køle lidt af. Vi bruger det ofte til en lækker eftermiddags mad med en god ost eller som et godt suppebrød.
Rejseguide til Brighton
Annonce /Inviteret af VisitBritain
Brighton har været på min top 10 over drømme rejsemål, siden jeg boede i London i starten af nullerne. Af uvisse årsager fik jeg aldrig hoppet på det tog syd på da jeg boede i London, så jeg blev ekstra glad og spændt da VisitBritain inviterede mig på en Wine & Dine tur til Sydengland og det viste sig at vores første stop på turen var Brighton. Min begejstring blev endnu større, da jeg fandt ud af, at vi skulle bo på Hotel du Vin, som ligger kun få minutters gang fra Brighton Pier. Hotel du Vin er et 4 stjernet luksus hotel, som ligger i bydelen, der kaldes The Lanes. Det er et smukt område med smalle snørklede gader, som emmer af historie og atmosfære. Vi så allerede på taxaturen fra stationen til hotellet at The Lanes har massevis af hyggelige spisesteder og barer. Vores aften var planlagt med et stemningsfuldt og lækkert besøg hos Polpo, som er en venetiansk restaurant, der ligger meget tæt på The Royal Pavilion. Vi spiste en super lækker middag og min favorit var helt klart deres venetianske snacks kaldet Cichèti.
Der var især en ret, som hed røget makrel med carta di musica, som gjorde særligt indtryk på mig. Bare navnet carta di musica – nodepapir – gav det lidt ekstra italiensk romantik. Og så var de fine brød virkelig så papirs tynde, så det føltes, som om at vi spiste direkte af en italiensk komponists fineste værker. Polpo var i det hele taget en restaurantoplevelse lige efter mit hjerte – med mange små deleretter, god italiensk rødvin og en hyggelig indretning med Nonnas gamle hvide stofservietter som lampeskærme.
Havmågeskrig & Eggs Royale til morgenmad
Næste dag vågnede jeg i min behagelige seng på Hotel du Vin til havmågernes skrig og en let lyserød morgenhimmel over Brighton. Vi har også havmåger på Islands Brygge, men der er bare noget ultra romantisk ved af vågne nær kysten i en af Englands mest kendte badebyer til lyden af havmågeskrig. Efter en god fransk inspireret morgenmad på hotellet kunne jeg ikke vente med at komme ud og udforske de nye omgivelser. Først og øverst på min liste stod selvfølgelig Brighton Pier -det ikoniske forlystelsesbyggeri- ved molen på Brighton Beach og det skuffede bestemt ikke. Molen stod knivskarp i blændende solskin, da vi gik en tur langs strandpromenaden. Jeg er gammel moderne kultur studerende og (måske derfor) også en sucker for de fleste kulturfænomener, der stammer fra slutningen af 1800tallet og jeg må bare sige, at jeg levende kan forestiller mig, hvordan Brighton Pier har summet af forventingens glæde til forlystelser, lækkerier og løssluppenhed omkring århundredeskiftet. I dag står det store Brighton Palace Pier skilt og lokker med spillehaller, tivoli og madboder med de friskeste fish & chips i England. Næste gang jeg besøger Brighton vil jeg sætte mig for enden af molen med en god gang fish & chips og se karrusellerne dreje rundt, men denne gang blev det til en lille smagsprøve, da vi skulle videre til en 3 timers gåtur med Brighton Food Tours.
Indie Food & Drink i Brighton
Vi mødtes med guiden fra Brighton Food Tours i The North Laine, som er et område, der minder mig om en blanding mellem Soho og Camden Town i London. Her er mange små selvstændige butikker, cafeer og restauranter og det var netop overskriften på vores byvandring. Vi skulle rundt og besøge nogle af Brightons selvstændige madmagere.
Ingen tur til England uden en god kop te, så vi kiggede først ind hos Bird & Blend, som gav os en introduktion til Tea Mixology. Bird & Blend er kendte for at blande te, som aktiverer din lugte- og smagssans, så du kommer til at tænke på klassiske britiske retter som f.eks. Eton Mess, apple pie eller endda en full english breakfast med røget bacon.
Turen tog os også forbi Brighton Sausage Co., hvor vi smagte deres berømte pølsehorn. Derudover bød vores byvandring på smagsprøver på humus, chokolade, burger og Tuesday Tacos hos Humble Kitchen, som blev skyllet ned med en god special øl fra Bison Beer. Vores sidste stop på turen var hos vinbaren Ten Green Bottles, hvor vi skålede i bobler fra den engelske vinproducent Ridgeview fra East Sussex. Den mousserende vin var kun en lille forsmag på, hvad der ventede os på vores vintur i Sussex den følgende dag. Jeg kan virkelig anbefale at booke en guidet food tour, hvis du kun har kort tid i Brighton. Det var en utrolig fin måde at gå og smage sig igennem de forskellige områder.
Kineserier på The Royal Pavilion
Eftermiddagen i Brighton brugte vi på at besøge The Royal Pavilion, hvor man nu igen kan se original kunst og møbeldesign fra George IVs tid. Meget af kunsten og møblerne har været anvendt eller opmagasineret på Buckingham Palace og er nu endelig kommet tilbage til deres oprindelige rum. Vi havde en meget vidende og veltalende guide, som formåede at få os til at føle, at vi var gæster i George IVs særprægede sommer residens. Set udefra ligner The Royal Pavilion mest af alt noget fra 1001 Nats Eventyr og indvendig er slottet dekoreret med de mest kunstfærdige kineserier.
Det meste af indretningen er lavet med kinesisk forbillede, men da ingen af kunstnerne og designerne bag malerierne og møblerne nogensinde havde været i Kina, blev kunstværkerne billeder på, hvordan man forestillede sig, at kinesiske landskaber og dyr så ud. Jeg blev særlig fascineret af et trappeområde, hvor man har bygget en støbejernstrappe, som skal mime bambusens lys og lette struktur.
Hvis du har fået lyst til at besøge The Royal Pavilion kan du læse mere om slottets historie og køb af billetter hos VisitBritain.
Foto af Mai Lundin
The Set
Efter en lang dag fyldt med gode mad-, drikke- og kunstoplevelser lod jeg mig synke ned i badekaret på mit hotelværelse og læste en god bog, indtil det var tid til endnu mere god lokal mad på restauranten The Set, som ligger i The Artist Residence Hotel i Brighton. Vi sluttede aftenen af på smukkeste vis med lyserøde cocktails og lækker mad. Jeg var især glad for deres ostetallerken med blodappelsincurd og ingefær.
Fotograf Thomas Alcayaga for Ost & Ko
Foto af Mai Lundin
