Tag Archives: gulerod

Smækre lækre sild

Min yndlingsfisk er sild og allerhelst den friske stegte slags. Så den hurtigste og nemmeste aftensmad for mig er at smide et par lækre sild på panden og toppe op med gode dampede grøntsager. Værsgo EAT MY HEART OUT

Stegt sild

Rugmel blandes med lidt salt og sildefileterne vendes i melet og steges første med skindsiden nedad i smør. Når skindsiden er stegt sprød vendes fisken og steges færdig på den anden side.

Radisetzatziki

Græsk yogurt smages til med revet citronskal, citronsaft, salt, peber og presset hvidløg. Revet radise og agurk blandes i.

Denne gang har jeg dampet blomkål, porrer og gulerod sammen med en halv citron som presses ud over grøntsagerne.

 

 

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under FISK

Torsk med citruscrust

Jeg laver ikke torsk så tit, men når jeg gør, så bliver den næsten altid paneret og smidt på panden. I dag prøvede jeg at stege torsken i ovnen med en citruscrust i stedet for og det er helt sikkert en af de opskrifter jeg vil holde fast i. Det er en super nem og hurtig ret. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Torsk og citruscrust

Brødkrummer blandes med hakket persille, et halvt fed presset hvidløg og revet citronskal. Salt og peber tilføjes og en stor spk olivenolie tilsættes.

En torskefilet lægges i et ildfast fad og dækkes med brødkrummeblandingen. Fisken steges i ovnen sammen med en kvart citron i 10 min ved 200 grader.

Salsa verde

Mynte, persille og basilikum hakkes fint sammen med saltede mandler og blandes med en god olivenolie og lidt hvidvinseddike.

Porrer, gulerødder og grønne bønner dampes og saften fra den bagte citron hældes over sammen med lidt salt.

Skriv en kommentar

Filed under FISK