Category Archives: vegetarisk

Bagt blomkål med broccoli-ostesauce

Sponsoreret af Ost & KoOst-&-ko-Vegetarisk-opskrift-Bagt-blomkål-og-broccoli-ostesauce-Foto-Thomas-Alcayaga-1Fotograf Thomas Alcayaga for Ost & Ko

Annonce/ Ost i grønne hverdagsklæder
I efteråret inviterede Ost & Ko mig med til en workshop, hvor overskriften for dagen var Ost i grønne hverdagsklæder. Vi var 9 opskriftsudviklere, som fik mulighed for at boltre os i ost og sprøde grøntsager i Hahnemanns Køkken. Jeg var på hold med dygtige Sabrina Hørup– du kan også finde hende på Instagram @sabrinahoerup. Dagens overraskelse var at vi fik en “hemmelig” ost udleveret, som skulle indgå i vores retter.
Vores ost var Goudan +45 fra Naturmælk. Jeg kan ret godt lide at lave et par benspænd for mig selv, når jeg laver mad, så det fungerede rigtig fint at have osten på plads, før vi kastede os over det overdådige råvarebord i aller bedste Masterchefstil.
Jeg fik lynhurtigt øje på et blomkål, som jeg gerne ville have til at spille hovedrollen i min ret og Sarbina kastede sin kærlighed på et hokkaido græskar og palmekål. Hvis du er mere til græskar end blomkål kan du finde Sabrinas opskrift på Græskar-rösti med ost og palmekål hos Ost & Ko.
Men tilbage til mit blomkål med ost. Vores udfordring var jo at skabe en grøn vegetarisk ret med ost som er nem at lave til hverdag. Mit valg faldt derfor hurtigt på bagt blomkål med en grøn bechamelsauce til. Retten er smækfuld af grøntsager, men de er alligevel kamufleret godt i den lækre fede ostesauce, som næsten alle vil kunne nyde som en hovedret om man er vegetar eller ej. Jeg ville server retten med en god sprød spidskålssalat og noget lækkert surdejsbrød. Værsgo Eat My Heart Out!

Bagt Blomkål med broccoli-ostesauce (4 personer)
1 stort blomkål
1 broccoli
3 spsk hvedemel
25 g smør
5 dl sødmælk
Muskatnød
100 g revet gul ost, fx Goudan fra Naturmælk
25 g hasselnødder
Frisk timian

Bagt blomkål med broccoli-ostesauce
Fjern de grønne blade fra blomkålet og kog det let mørt i saltet vand.
Del broccolien i mindre buketter og kog det helt mørt i saltet vand og blend med en stavblender.

Lav en bechamelsauce ved at smelte smør og piske hvedemel i. Lad det brune let. Tilføj sødmælk lidt ad gangen og pisk godt til over varme, til du har en bechamelsauce. Riv muskatnød og smag til med salt og peber. Tilføj blendet broccoli og revet ost.

Placer det let møre blomkål i et ildfast fad og hæld rigelig med grøn ostesauce over. Bag det i ovnen ved 220 grader i 15 minutter tid, til det er gyldent på toppen. Server som hovedret drysset med panderistede hasselnødder og frisk timian.

Skriv en kommentar

Filed under aftensmad, GRØNT, OST, påske, vegetarisk

Sprød kålsalat med sød chilidressing

Samarbejde med SyltedronningenKaalsalat

Sprød kålsalat med sød chilidressing  (4 personer)
Sødt & bittert – det må være overskriften på min nye go-to kålsalat, som jeg ofte serverer til simreretter eller som en selvstændig frokost. Jeg var på et madlavningskursus hos Trine Hahnemann i Hahnemanns Køkken i november, hvor jeg fik opskriften på deres syltede knoldselleri med timian. Og jeg må bare sige, at jeg har spist syltet knoldselleri lige siden. Den sprøde søde knoldselleri passer også perfekt i denne kålsalat, hvor den giver ekstra crunch sammen med grøn og lilla kål. Måske er grapefrugt i salat lidt for bittert for nogen, men hvis du også er glad for bittert og sødt i samme bid, så må du klart prøve denne vintersalat, som har fået et skønt løft af chilisødme fra Syltedronningens chilisauce. Helenas chilisauce er lavet på æblecidereddike, hvilket gør at den kan bruges som dressing helt uden at man behøver at tilføje flere ingredienser. Så hvis du er lidt træt af den sædvanlige vinter råkostsalat, så kan Syltedronnings chilisauce virkelig hjælpe til at løfte den til nye højder. Værsgo Eat My Heart Out!

Kålsalat
100 g grønkål
1/4 lilla spidskål
75 g mandler
1/2 pink grapefrugt
Lilla vindruer
Syltet knoldselleri

Dressing
4 spsk Syltedronningens chilisauce

Syltet knoldselleri (nok til 4-5 kålsalater)
1/4 knoldselleri
1 spsk flagesalt
1,5 dl æblecidereddike
0,5 dl vand
0,5 dl rørsukker
1 stilk frisk timian

Syltet knoldselleri med timian
Skræl knoldsellerien og riv den på det fineste trin på et mandolinjern. Læg de tynde skiver knoldselleri i et fad og drys med salt. Lad saltet trække væske ud af knoldsellerien i et kvarters tid. Imens koges æblecidereddike, rørsukker og vand til en lage. Lad lagen køle af og pres væsken ud af sellerien. Læg skriverne af knoldselleri i en tætsluttende beholder sammen med den afkølede lage og frisk timian. De syltede selleriskiver er klar til at spise efter et par timer. Jeg laver altid en større portion end jeg skal bruge, så jeg bare kan tage de syltede selleri frem, når lysten til kålsalat melder sig. Jeg vil tro at der i denne opskrift er nok til 4-5 kålsalater.

Kålsalat
Snit grønkål og lilla spidskål fint – kom kålen i en skål og hæld Syltedronningens chilisauce på. Jeg krammer altid dressingen ind i kålen med omhyggeligt rengjorte fingre naturligvis. Du kan også blot rør dressingen med kålen, men jeg synes ofte at det kan være lidt hårdt at tygge sig igennem helt frisk ubehandlet grønkål. Så jeg kan godt lide at kålens struktur bliver brudt lidt op. Fordel kålen på et stort fad og læg syltede selleriskriver, fintskårne vindruer og stykker af pink grapefrugt rundt omkring på salaten. Hak og rist mandlerne og hæld dem over salaten lige før servering.

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, SALAT, vegetarisk

Den lækreste dhal med chutney

Samarbejde med SyltedronningenDhalchutney

Dhal eller daal?
Kær ret har mange navne og lige meget om du kalder den dhal, daal, dalh eller noget helt fjerde, så er jeg sikker på at min
dhal kan konkurrere med de bedste du har smagt.
Jeg synes virkelig at krydderierne og grøntsagerne spiller perfekt sammen i denne vegetariske dhal og Syltedronningens æble-dadle chutney er et dejligt sødt og syrligt tilbehør med masser af umami.
Vi er ikke altid så gode til at skære ned på kødet til vores aftensmad, men der er ingen ved bordet, der savner kød, når jeg serverer denne lækre vegetarret. Og butternut squashen er virkelig med til at given dhalen noget fylde og bid. Så værsgo Eat My Heart Out!

Dhal med butternut squash og spinat (4 personer)
Sesamolie
1 løg
4 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
1/2 frisk rød chili
1 spsk gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk tandori masala
5 kardemomme kapsler
1/2 butternutsquash
75 g frisk spinat
250 g røde linser
8 cocktailtomater
400 g tomater passata
250 ml grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
1 spsk Syltedronningens æble-dadel chutney
Salt

Pynt med kokosflager
Et par gode skefulde af Syltedronningens æble-dadel chutney

Dhal med butternut squash og spinat
Varm sesamolien og tilsæt de hakkede løg. Sauter løgene i mindst 10 min. De skal ikke brune for meget, så hæld evt. en smule vand ved undervejs. Skær ingefær, chili og hvidløg fint og rist det sammen med løgene. Tilføj lidt ekstra sesamolie og rist nu de tørre krydderier (gurkemeje, spidskommen, tandori masala og kardemomme kapslerne. Halvér butternutsquashen, skræl den og tag kernerne ud med en ske. Skær den i store tern og kom dem i gryden sammen med cocktailtomaterne. Lad det hele brune let før du hælder tomatpassata og grøntsagsbouillon på. Tilsæt de røde linser og lad det hele simre i ca. 1 time. Hold øje med om der evt. skal tilsættes lidt ekstra grøntsagsbouillon undervejs. Når linserne er kogt ud i væsken er det tid til at tilsætte den friske spinat og lidt kokosmælk. Smag retten til med salt og Syltedronningens æble-dadel chutney. Jeg serverede dhalen med nogle lune naanbrød og ekstra chutney.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under aftensmad, GRØNT, SIMREMAD, Syltning, vegetarisk