Tag Archives: spinat

Snoet pestobrød

spinatpestobrød

Jeg får altid lyst til at lave pestobrød, når foråret melder sig og i år blev det til et snoet brød med spinatpesto. Det er perfekt til at tage med på årets første picnic eller til en hyggelig tapasaften med veninderne. Værsgo Eat My Heart Out!

Dejen

25g gær

2,5 dl vand

2spsk olivenolie

1/2 tsk salt

2 dl fuldkornsmel

Hvedemel indtil dejen er samlet

Æg til pensling

 

Spinatpesto

300g frisk spinat

1 fed hvidløg

En håndfuld mandler

100g fast ost

1 dl olivenolie

Citronsaft

Salt og peber

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt olivenolie og salt. Rør fuldkornsmelet ud i væsken og tilsæt hvedemel indtil dejen har samlet sig og er fin og blød. Sæt dejen til hævning en halv time og lav pestoen imens.

Kom spinatblade, hvidløg, ost, citronsaft, olivenolie og salt og peber i en blender. Blend og smag til.

Rul dejen ud i en firkant på et meldrysset bord. Smør spinatpestoen på i et jævnt lag over hele dejen. Rul som til kanelsnegle. Skær rullen i midten på langs, men stop før enden. læg forsigtigt de to dele hen over hinanden på skift indtil du har et snoet brød. Læg brødet i en rugbrødsform med bagepapir og pensl med pisket æg.

Bag brødet i ovnen ved 200grader i 25-30min.

 

 

1 kommentar

Filed under BAGVÆRK, BRØD, GRØNT, PESTO, Uncategorized

Spaghetti meatballs

spaghettimeatballs

Spaghetti meatballs er en klassiker i mit køkken, og den kommer i mange udgaver alt efter hvad der lige er af grønt i mit køleskab. Denne gang har jeg valgt at gå i den helt grønne retning og tilføje broccoli, spinat og champignon til retten. Værsgo EATMYHEARTOUT!

Meatballs

200g hakket oksekød

1 revet løg

2 pressede hvidløgsfed

1 æg

Lidt mælk

En håndfuld havregryn

Salt & peber

Bland alle ingredienserne godt og stil på køl en halv times tid. Form kødet til små runde bolde og steg dem på en pande i olivenolie.

Pastasauce

1 løg

3 fed hvidløg

1 lille tørret chili

1 halvt broccoli

150g frisk spinat

150g brune champignon

Bredbladet persille

1 dåse hakkede tomater

Kødboller

Tørret timian og oregano

Salt & peber

Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie. Tilsæt champignon og broccoli og svits kort. Tilsæt kødbollerne, de hakkede tomater og bredbladet persille og varm retten igennem. Smag til med krydderierne og vend den friske spinat i inden servering. Jeg plejer også at komme et ekstra fed presset hvidløg i til sidst. Denne gang serverede jeg retten med fuldkornsspaghetti og lidt revet parmigiano reggiano.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under KØD, KYLLING, PASTA, Uncategorized

Blækspruttesalat

blækspruttesalat

Torvehallerne har været så søde at invitere mig til at lave en takeover på deres instagramprofil @torvehallernekbh. Det var så skønt at gå på opdagelse i alle stadernes herligheder. Hos fiskehandleren Hav fandt jeg en pulpo blæksprutte, som skal spille hovedrollen i min vintersalat. Det er helt klart en salat, som kan spises som hovedret på en kold snevejrsdag i januar. Grøntsagerne har jeg fundet hos Solfrugt, som havde de mest vidunderlige violette flower sprouts, der passer helt perfekt til mine rødlilla spruttearme. Dressingen har jeg lavet på en klassisk italiensk olivenolie fra Noorbohandelen. Værsgo EATMYHEARTOUT.

Blæksprutten

600 g pulpo blæksprutte (beregn ca. 1 spruttearm pr person)

1 gulerod

1 løg

3 fed hvidløg

1 laurbærblad

10 peberkorn

Salt

Marinade

Olivenolie

Citronsaft og lidt citronskal

Salt

Peber

Bring 2 L vand i kog i en stor gryde. Tilsæt blæksprutte, urter og krydderier og kog sprutten i 45 min. Tjek om sprutten er mør. Sluk blusset og lad den ligge i kogelagen i 30 minutter. Husk at tjekke kogetiden alt efter hvor stor en blæksprutte du har. Tag sprutten op af lagen og skær den i mindre stykker. Lav en marinade af olivenolie, citronsaft, salt og peber og lad blæksprutten trække i lagen på køl over nat.

Blækspruttesalat

160 g perlebyg

Fennikel

Violette flower sprouts

Spinat

Bredbladet persille

Citron

Olivenolie

Citronsaft

Hvid balsamico

Honning

Salt & peber

Kog perlebyg i 25 min og lad det køle af. Halver en citron og steg dem med de skårne flader nedad på en pande indtil de bliver en anelse karamelisere. Brug evt. eftervarmen til at blanchere spinatbladene. Lav en dressing af olivenolie, den varme citronsaft, balsamico, honning og salt og peber. Vend perlebyggen med dressingen og læg det i et fad vendt med fint skåret fennikel, spinat, bredbladet persille og flower sprouts. Arranger de skårne blækspruttearme på salaten og server.

blæksprutte

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, Uncategorized

Spaghetti & Hestebønnedeller

Hestebonnedeller

Jeg har en plan om at spise lidt mindre kød. Mest fordi jeg gerne vil udfordre mine egne madlavningsskills og så synes jeg også at det giver rigtig god mening at spise lidt mindre kød, men tilgengæld gøre det til et festmåltid hver gang der er kød på menuen. Men hvorfor ikke også gøre de vegetariske dage til lækre madoplevelser? Derfor øver jeg mig i at lave flere velsmagende vegetariske retter. Indtil videre synes jeg det går rigtig godt. Og de her hestebønnedeller kommer i hvert fald helt sikkert på menuen igen. Det er første gang jeg har prøvet at tilbedre hestebønner, så jeg har freestylet lidt og ladet mig inspirere af traditionelle opskrifter på falafel. Så værsgo EAT MY HEART OUT!

Hestebønnedeller

400 g tørrede hestebønner

3 fed hvidløg

1 rødløg

2 æg

3 spsk grahamsmel

2 spsk tahin

En håndfuld frisk koriander

Lidt persille

Citronsaft

Olivenolie

Salt

Peber

 

Spaghetti

100 g fuldkorns spaghetti

1 porre

1/4 squash

4 champignon

Frisk spinat

3 spsk hytteost

Revet cheddar

Salt

Peber

Hestebønnedeller

Hestebønnerne lægges i blød i 24 timer og koges derefter i 35 min i nyt vand tilsat en halv bouillonterning og et fed hvidløg. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor. (Jeg har ikke en foodprocessor, men det lykkes næsten altid med hjælp fra min kære blender). Lad den blendede fars stå en halv time.

Varm masser af vindruekerneolie i en god pande og form bønnefarsen til små deller som steges på alle sider.

Spaghetti

Kog fuldkornspastaen og skær grøntsagerne ud imens. Steg porrer, squash og champignon i en pande og tilsæt spaghettien med lidt af kogevandet. Tilføj derefter den friske spinat og hytteost og tag hurtigt panden af varmen. Husk at smag til med salt og peber.

Anret spaghetti og bønnedeller i en dyb tallerken og drys med cheddar.

hestebonner

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, PASTA

Squashstærte

grontsagstaerte

Min mor laver den bedste tærtebund! Jeg tror den oprindeligt stammer fra Karolines Køkken, men min mor og jeg har efterhånden tilføjet vores egne små forbedringer, så man kan vist godt sige at det er Bennetzens bedste tærteopskrift. Tærtebunden virker nærmest til al slags fyld. Jeg er særlig glad for tomattærte, porretærte eller squashtærte. EAT MY HEART OUT!

 

Tærtebund

60 g fuldkornshvedemel

60 g grahamsmel

60 g hvedemel

1/2 tsk salt

100 g smør

2 spsk vand

 

Fyld

1 halv squash

2 store rødløg

3 fed hvidløg

Frisk spinat

4-5 store champignon

200 g hytteost

4 æg

100 g revet cheddar

salt

peber

 

Fuldkornsmel, grahamsmel og hvedemel blandes med salt. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml hurtigt dejen med vand og tryk den ud i en smurt tærteform. Forbag i 15 min ved 200 grader.

Svits løg og hvidløg i olie. Steg herefter squash i skiver og derefter champignon og spinat. Fordel grøntsagerne på den forbagte tærtedej og hæld pisket æg tilført hytteost og cheddar henover grøntsagerne. Tærten bages i ca. 30 min ved 200 grader.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under TÆRTE

Solskinskylling i regnvejr

Så blev det pludselig efterår og det varer ikke længe før jeg kaster mig over rodfrugter som skal forvandles til lækre stærke supper. Men før det bliver helt mørkt udenfor og strømpebukserne fylder for meget i tøjkurven, så vil jeg forsøge at holde fast i solens mad lidt endnu også selvom det har regnet noget så frygteligt i dag. Så ja man kan altså godt lave solskinskylling på en regnfuld tirsdag. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Solskinskylling

Fuldkorns penne koges møre

Kyllingebryst skæres i mindre dele og steges på en pande med løg, hvidløg og porrer.
Squash og grøn chili tilsættes og alle grøntsagerne steges møre. Krydder med salt/peber og lidt rød pesto. Pastaen tilsættes med en smule af pastavandet og den friske spinat og hytteost tilsættes og får et halvt minut før retten tages af varmen. Tilføj evt. lidt friske oreganoblade.

Skriv en kommentar

Filed under KYLLING

Kongerejer i kokos

Rejer i kokos er noget jeg laver rigtig tit og det smager bare ekstra fantastisk – især når man kan fylde godt op med friske sommer grøntsager på en regnfuld torsdag aften.

Kongerejer lynsteges i olie med chili og ingefær og det hele hældes i en skål.

Porrer, gulerødder, squash, gul peber og frisk spinat lynsteges sammen med mere chili og ingefær og lidt karry +salt/peber/kardemommefrø. Kokosmælken hældes ved og kongerejer og væde tilføjes til panden.

Risnudler opblødes i kogende vand og tilføjes sammen med saften fra en halv lime.

Skriv en kommentar

Filed under FISK