Tag Archives: salat

Sprød kålsalat med sød chilidressing

Samarbejde med SyltedronningenKaalsalat

Sprød kålsalat med sød chilidressing  (4 personer)
Sødt & bittert – det må være overskriften på min nye go-to kålsalat, som jeg ofte serverer til simreretter eller som en selvstændig frokost. Jeg var på et madlavningskursus hos Trine Hahnemann i Hahnemanns Køkken i november, hvor jeg fik opskriften på deres syltede knoldselleri med timian. Og jeg må bare sige, at jeg har spist syltet knoldselleri lige siden. Den sprøde søde knoldselleri passer også perfekt i denne kålsalat, hvor den giver ekstra crunch sammen med grøn og lilla kål. Måske er grapefrugt i salat lidt for bittert for nogen, men hvis du også er glad for bittert og sødt i samme bid, så må du klart prøve denne vintersalat, som har fået et skønt løft af chilisødme fra Syltedronningens chilisauce. Helenas chilisauce er lavet på æblecidereddike, hvilket gør at den kan bruges som dressing helt uden at man behøver at tilføje flere ingredienser. Så hvis du er lidt træt af den sædvanlige vinter råkostsalat, så kan Syltedronnings chilisauce virkelig hjælpe til at løfte den til nye højder. Værsgo Eat My Heart Out!

Kålsalat
100 g grønkål
1/4 lilla spidskål
75 g mandler
1/2 pink grapefrugt
Lilla vindruer
Syltet knoldselleri

Dressing
4 spsk Syltedronningens chilisauce

Syltet knoldselleri (nok til 4-5 kålsalater)
1/4 knoldselleri
1 spsk flagesalt
1,5 dl æblecidereddike
0,5 dl vand
0,5 dl rørsukker
1 stilk frisk timian

Syltet knoldselleri med timian
Skræl knoldsellerien og riv den på det fineste trin på et mandolinjern. Læg de tynde skiver knoldselleri i et fad og drys med salt. Lad saltet trække væske ud af knoldsellerien i et kvarters tid. Imens koges æblecidereddike, rørsukker og vand til en lage. Lad lagen køle af og pres væsken ud af sellerien. Læg skriverne af knoldselleri i en tætsluttende beholder sammen med den afkølede lage og frisk timian. De syltede selleriskiver er klar til at spise efter et par timer. Jeg laver altid en større portion end jeg skal bruge, så jeg bare kan tage de syltede selleri frem, når lysten til kålsalat melder sig. Jeg vil tro at der i denne opskrift er nok til 4-5 kålsalater.

Kålsalat
Snit grønkål og lilla spidskål fint – kom kålen i en skål og hæld Syltedronningens chilisauce på. Jeg krammer altid dressingen ind i kålen med omhyggeligt rengjorte fingre naturligvis. Du kan også blot rør dressingen med kålen, men jeg synes ofte at det kan være lidt hårdt at tygge sig igennem helt frisk ubehandlet grønkål. Så jeg kan godt lide at kålens struktur bliver brudt lidt op. Fordel kålen på et stort fad og læg syltede selleriskriver, fintskårne vindruer og stykker af pink grapefrugt rundt omkring på salaten. Hak og rist mandlerne og hæld dem over salaten lige før servering.

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, SALAT, VEGETARISK

Salade Niçoise

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_saladenicoise

Franskmændene siger at man ikke skal servere flere slags fisk i en salade nicoise, men jeg synes at denne salat bare bliver 3 gange bedre med hele 3 slags lækre fisk på brættet. Min salade nicoise byder på bæredygtig stangfisket tunfilet, sardiner fra Portugal og en ansjosmayo med de lækreste ansjoser fra Biscayen.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – helt fra havet, hvor tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om klassiske håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Man glemmer hurtigt firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Salade Nicoise 

Frokost til 4 personer

1 dåse Grøndals tunfilet i økologisk olivenolie

1 dåse Grøndals sardiner

4 æg

1 hjertesalat

150 g haricot verts

1 bundt radiser

1 grøn peberfrugt

80 g kalamata oliven

80 g store kapers med stilk

Tyndt skåret surdejsbrød

 

Ansjosmayo

6 ansjosfiletter fra Grøndals

2 æggeblommer

1/2 fed hvidløg

1 spsk dijonsennep

2 spsk citronsaft

2 spsk fint revet parmesan

Salt og peber

2 dl solsikkeolie

Salade Nicose
Skær surdejsbrødet i ultra tynde skiver og rist skiverne hårdt på brødristeren.
Kog æggene i 7 minutter. Køl af, pil og halvér.
Nip de grønne bønner og kog i let saltet vand i et par minutter og afkøl.
Skyl hjertesalat og peberfrugt og skær grøntsagerne i aflange både.
Rens radiserne og skær dem i halve.
Arranger alle ingredienserne på et stort skærebræt og læg evt. oliven og kapers i små skåle som kan stå på brættet.

Ansjosmayo
Pisk æggeblommer med de øvrige ingredienser undtagen solsikkeolien. Pisk derefter solsikkeolien i i en tynd stråle lidt efter lidt. Jeg får det bedste resultat, når jeg bruger en stavblender til at piske mayoen. Hæld ansjosmayoen i en lille skål og server hele salaten på ét stort bræt.

 

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, FISK, GRØNT, PÅSKE, SALAT

Kartoffelsalat med makrel

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_salat_makrel

Makrel til frokost er noget af det bedste jeg ved og denne simple kartoffelsalat med makrelhaler er ingen undtagelse. Jeg har lavet en lækker og let rygeostecreme med masser af urter til kartoflerne og dertil sprød salat, radiser og ristet rugbrød og toppet med makrelhaler fra Grøndals. Mums det er lækker sommermad!

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver en hver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Rygeostecreme

175 g røgeost

2 spsk creme fraiche 38%

1 spsk citronsaft

1/2 bundt purløg

1/2 bundt persille

1/2 dild

Salt & peber

Salaten

1 dåse Grøndals Makrel i olivenolie

500 g små nye kartofler

1 hjertesalat

1/2 bundt radiser

2 stængler blegselleri

1/4 mørkt rugbrød

Rygeostecreme
Kom alle ingredienserne i en skål. Sørg for at krydderurterne er groft hakkede før de kommer i skålen. Blend derefter med stavblenderen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Salaten
Kog kartoflerne i let saltet vand indtil de er møre og lad dem derefter køle helt af.
Skær dem i mindre bidder og vend halvdelen i rygeostecremen. 

Skyl og skær salat og blegselleri og læg grøntsagerne op på et stort fad. Kartoffelsalaten fordeles ud over salaten og resten af de kogte kartofler fordeles hen over kartoffelsalaten. Læg derefter makrelhalerne på fadet og ‘drys’ med fint skårne radiser. Jeg bruger ofte en kartoffelskæller til radiserne, så krøller de så pænt. Stik fintskårne og ristede små rugbrødsskiver ned i salaten. Server salaten med ekstra rygeostecreme.

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PÅSKE, SALAT

Rugbrødssalat

rugbrodssalat

Rugbrødssalat er nok den salat jeg spiser oftest. Den er så nem at lave og smager skønt hver gang. Feta findes fast i mit køleskab og så kan resten justeres efter årstid og hvad der lige var mest frisk hos grønthandleren. EAT MY HEART OUT

Ristet rugbrød

Gulerod

Sprød peberfrugt

Agurk

Cherry tomater

Radiser

Rødløg

Æble

Koriander

Feta

 

Dressing

Olivenolie, citronsaft/limesaft, salt, rørsukker og peber

Alle grøntsager og frugter skæres ud og vendes i dressingen. Det ristede rugbrød knækkes i mindre stykker og vendes hurtigt i salaten før servering.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under SALAT

Andesalat med blåbær

Oven på weekendens fødselsdagssukkerchok er det desværre tid til at vende tilbage til hverdagen. Men hvem siger at hverdagen ikke kan være en sand fest? Den her andesalat kan i hvert fald sætte mig i festhumør på en hvilken som helst mandag. Jeg laver tit andesalat og det er første, men ikke sidste gang jeg kommer blåbær i salaten. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Andesalat med blåbær

And

1 andebryst ridses i harlekinmønster og krydres med salt og lægges med skindsiden på en kold pande. Brystet steges 8 min på hver side og hviler derefter i 8 min. Skæres ud i tynde skiver.

Dressing

Saften fra 2 lime røres med 4 spk sød chilisauce. 2 -4 spk sesamolie tilsættes og 2-3 dråber fiskesauce hældes i. En rød chili skæres i tynde strimler og saften fra en knold ingefær tilsættes.

Salat

Frisk spinat og grøn salat skyldes og spredes ud på et fad.
Gul peber skæres i tynde strimler. Gulerod og agurk skrælles med kartoffelskræller. Et frisk løg skæres ultra tyndt. Mango og et sprødt sødt æble skæres tyndt.

Hæld dressingen over salaten. Anden lægges på salaten – pynt med masser af koriander, thaibasilikum og blåbær.

Skriv en kommentar

Filed under KØD