Tag Archives: kartoffelsalat

Kartoffelsalat med makrel

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_salat_makrel

Makrel til frokost er noget af det bedste jeg ved og denne simple kartoffelsalat med makrelhaler er ingen undtagelse. Jeg har lavet en lækker og let rygeostecreme med masser af urter til kartoflerne og dertil sprød salat, radiser og ristet rugbrød og toppet med makrelhaler fra Grøndals. Mums det er lækker sommermad!

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver en hver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Rygeostecreme

175 g røgeost

2 spsk creme fraiche 38%

1 spsk citronsaft

1/2 bundt purløg

1/2 bundt persille

1/2 dild

Salt & peber

Salaten

1 dåse Grøndals Makrel i olivenolie

500 g små nye kartofler

1 hjertesalat

1/2 bundt radiser

2 stængler blegselleri

1/4 mørkt rugbrød

Rygeostecreme
Kom alle ingredienserne i en skål. Sørg for at krydderurterne er groft hakkede før de kommer i skålen. Blend derefter med stavblenderen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Salaten
Kog kartoflerne i let saltet vand indtil de er møre og lad dem derefter køle helt af.
Skær dem i mindre bidder og vend halvdelen i rygeostecremen. 

Skyl og skær salat og blegselleri og læg grøntsagerne op på et stort fad. Kartoffelsalaten fordeles ud over salaten og resten af de kogte kartofler fordeles hen over kartoffelsalaten. Læg derefter makrelhalerne på fadet og ‘drys’ med fint skårne radiser. Jeg bruger ofte en kartoffelskæller til radiserne, så krøller de så pænt. Stik fintskårne og ristede små rugbrødsskiver ned i salaten. Server salaten med ekstra rygeostecreme.

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, SALAT

Kartoffelsalat med asparges

kartoffelsalat

Aspargessæsonen er endelig over os og jeg elsker at tilføje både de hvide og grønne asparges til mange af mine forårsretter. Her har jeg lavet en frisk kartoffelsalat med asparges og masser af purløg. Værsgo Eat My Heart Out!

Kartoffelsalat med asparges (4 personer)

500 g små kartofler
250 g hvide asparges
250 g grønne asparges
1 bundt små radiser
1 bundt purløg + purløgblomster fra haven
400 g creme fraiche
Saften af 1/2 citron
1 spsk dijon sennep
1 spsk honning
1 spsk æblecidereddike
Salt & peber

Rens de små kartofler og kog dem i letsaltet vand. Lad dem køle helt af. Jeg koger ofte en ekstra portion til aftensmaden dagen før, så er jeg sikker på at kartoflerne er helt afkølede til kartoffelsalaten.

Rens, skræl og skær enderne fra de hvide asparges og læg dem i en gryde med rigeligt letsaltet vand. Sluk blusset, når vandet koger og lad aspargeserne ligge i kogevandet i 15 min. Rens og knæk enderne af de grønne asparges. Skær de grønne asparges i små runde skiver, men gem hovederne, som lægges i kogevandet sammen med de hvide asparges de sidste 5 minutter. Tag aspargeserne op af kogevandet og lad dem køle af.

Rens og skær radiserne i meget tynde skiver. Rens og skær purløgene fint.
De små kolde kartofler halveres og de afkølede hvide asparges skæres i 1 cm stykker.

Pres saften af en halv citron og rør salt og peber ud i saften. Tilsæt derefter dijon sennep, honning og æblecidereddike. Rør derefter creme fraichen i og husk at smage til. Tilsæt derefter purløg.

Bland kartofler, radiser, asparges og purløg med dressingen og lad det trække en halv times tid. Gem gerne aspargeshovederne, lidt radiser, lidt asparges og purløgsblomster til at pynte med. Kartofflesalaten passer perfekt til en god omgang fiskefrikadeller eller grillede lammepølser.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, SALAT