Category Archives: PASTA

Spaghetti meatballs

spaghettimeatballs

Spaghetti meatballs er en klassiker i mit køkken, og den kommer i mange udgaver alt efter hvad der lige er af grønt i mit køleskab. Denne gang har jeg valgt at gå i den helt grønne retning og tilføje broccoli, spinat og champignon til retten. Værsgo EATMYHEARTOUT!

Meatballs

200g hakket oksekød

1 revet løg

2 pressede hvidløgsfed

1 æg

Lidt mælk

En håndfuld havregryn

Salt & peber

Bland alle ingredienserne godt og stil på køl en halv times tid. Form kødet til små runde bolde og steg dem på en pande i olivenolie.

Pastasauce

1 løg

3 fed hvidløg

1 lille tørret chili

1 halvt broccoli

150g frisk spinat

150g brune champignon

Bredbladet persille

1 dåse hakkede tomater

Kødboller

Tørret timian og oregano

Salt & peber

Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie. Tilsæt champignon og broccoli og svits kort. Tilsæt kødbollerne, de hakkede tomater og bredbladet persille og varm retten igennem. Smag til med krydderierne og vend den friske spinat i inden servering. Jeg plejer også at komme et ekstra fed presset hvidløg i til sidst. Denne gang serverede jeg retten med fuldkornsspaghetti og lidt revet parmigiano reggiano.

 

 

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under KØD, KYLLING, PASTA, Uncategorized

Spaghetti & Hestebønnedeller

Hestebonnedeller

Jeg har en plan om at spise lidt mindre kød. Mest fordi jeg gerne vil udfordre mine egne madlavningsskills og så synes jeg også at det giver rigtig god mening at spise lidt mindre kød, men tilgengæld gøre det til et festmåltid hver gang der er kød på menuen. Men hvorfor ikke også gøre de vegetariske dage til lækre madoplevelser? Derfor øver jeg mig i at lave flere velsmagende vegetariske retter. Indtil videre synes jeg det går rigtig godt. Og de her hestebønnedeller kommer i hvert fald helt sikkert på menuen igen. Det er første gang jeg har prøvet at tilbedre hestebønner, så jeg har freestylet lidt og ladet mig inspirere af traditionelle opskrifter på falafel. Så værsgo EAT MY HEART OUT!

Hestebønnedeller

400 g tørrede hestebønner

3 fed hvidløg

1 rødløg

2 æg

3 spsk grahamsmel

2 spsk tahin

En håndfuld frisk koriander

Lidt persille

Citronsaft

Olivenolie

Salt

Peber

 

Spaghetti

100 g fuldkorns spaghetti

1 porre

1/4 squash

4 champignon

Frisk spinat

3 spsk hytteost

Revet cheddar

Salt

Peber

Hestebønnedeller

Hestebønnerne lægges i blød i 24 timer og koges derefter i 35 min i nyt vand tilsat en halv bouillonterning og et fed hvidløg. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor. (Jeg har ikke en foodprocessor, men det lykkes næsten altid med hjælp fra min kære blender). Lad den blendede fars stå en halv time.

Varm masser af vindruekerneolie i en god pande og form bønnefarsen til små deller som steges på alle sider.

Spaghetti

Kog fuldkornspastaen og skær grøntsagerne ud imens. Steg porrer, squash og champignon i en pande og tilsæt spaghettien med lidt af kogevandet. Tilføj derefter den friske spinat og hytteost og tag hurtigt panden af varmen. Husk at smag til med salt og peber.

Anret spaghetti og bønnedeller i en dyb tallerken og drys med cheddar.

hestebonner

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, PASTA