Pasta med butternutsquash- og valnøddecreme

For nogle dage siden så jeg en post på Maria fra Vanløse Blues’ blog og jeg har ikke kunnet få hendes butternutsquash pasta med cremet valnøddesauce ud af hovedet siden. Maria har vendt sine pastaer i en valnøddesauce og tilføjet bagt butternutsquash og det så bare mega lækkert ud. Jeg har længe tænkt på at lave en butternutsquahsauce til pasta, som erstatning for den traditionelle italienske tomatsauce, som vi virkelig spiser meget af herhjemme. Så i går forsøgte jeg mig med min egen version af de 3 ingredienser fra Marias ret. Det er der kommet denne pastatret med butternut- og valnøddecreme ud af. Bagt butternutsquash kan godt blive lidt for sødt til min smag, men når den kombineres med den nøddeagtige umami og cremede konsistens fra valnødderne, så opstår den der velsmag, som gør, at man bare må have en bid mere. Jeg har ikke prøvet Marias version endnu, men den ser også mega mumsemums ud, så måske skal der endnu mere butternutsquash og valnødder på menuen i weekenden. Så værsgo Eat My Heart Out!

Pasta med butternutsquash- & valnøddecreme (4 personer)
500 g manfredini pasta
1 butternutsquash
80 g valnødder
6 fed hvidløg med skal
2 løg
1 spsk hvid balsamico
Olivenolie
Citronsaft
Peber
Salt
Kørvel

Skræl og halver butternutsquashen. Fjern kernerne og skær butternutsquashen ud i 3 cm tykke skiver. Læg skiverne på en bradepande sammen med hvidløgsfed (med skal) og dryp med lidt olivenolie. Det hele bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 45 min. Hold øje med at hvidløgene ikke får for meget varme. Kog 2 dl vand og hæld det over valnødderne og lad det stå, imens du gør resten af cremen klar.
Imens hakkes løgene fint og sauteres i en gryde med olivenolie. Hæld evt. en smule vand ved og lad det koge ind. Dette kan gentages et par gange indtil løgene er helt møre og søde. Tilsæt en spsk hvid balsamico og lad det koge ind. Pres den bløde hvidløgsmasse ud af hvidløgsskallerne og tilføj det til løgene sammen med de bagte butternutsquashskiver. Lad det simre sammen med 1 dl vand, så konsistensen bliver mere lind.
Hæld det hele i en blender sammen med de drænede valnødder. Blend indtil du får en cremet konsistens og smag til med citronsaft, salt og peber.

Kog manfredini pastaen al dente og vend den evt. med butternutsquash- og valnøddecremen. Pynt med kørvel. På billedet har jeg tilføjet et stykke bagt torsk med hvidløgs- og citroncrust, som vi havde til overs fra dagen før. Retten kan også holdes helt vegetarisk med en topping af stegte svampe og palmekål.



Skriv en kommentar

Filed under AFTENSMAD, FISK, GRØNT, PASTA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s