Tag Archives: agurk

Ostevafler

ostevafler2

Ost & Ko har netop nu en konkurrence hvor udfordringen er at gentænke ‘ostemaden’ og jeg har gået og tænkt over hvordan jeg gerne ville have en ostemad serveret i sommervarmen. Jeg er rigtig glad for en rugbrødsmad med en god gul ost om vinteren, men her i sommermånederne kunne det være rart med noget mere let og sprødt. Derfor har jeg prøvet at lave ostevafler af en danbo 50+ fra Mammen Mejeri. Vaflerne består kun af ost og er derfor både sprøde, salte og let seje og det går så fint i spænd med rygeostens fedme, de smørstegte sprøde rugbrødscroutoner og junis sprødeste asparges og sødeste jordbær. De er perfekte som en hapser før middagen eller som en del af lækkerierne til en studenterfest. Værsgo Eat My Heart Out!

 

Ostevafler

Til 5 personer

130 g danbo 50+ fra Mammen Mejeri

100 g rygeost

2 spsk creme fraiche

Smør

1 skive rugbrød

Agurk

Radise

Jordbær

Purløg

 

Smuldr rugbrødsskiven meget fint og steg det i smør på en pande. Lad det køle lidt af imens du forbereder ostevaflerne.

Riv danboen på den grove side af et rivejern. Sørg for at vaffeljernet er godt varmt og fyld den revne ost i og fordel det i et fint lag. Tryk vaffeljernet sammen og lad det varme indtil det lugter en lille smule stegt/brændt. Sluk hurtigt for varmen og åben jernet forsigtigt. Det er vigtigt at have masser af tålmodighed og lade den varme ostemasse køle af før du tager den ud af vaffeljernet. Ostevaflen skal lirkes forsigtigt ud – brug evt. en flad kniv og pas på det ikke knækker undervejs. Ostevaflen skal helst blive sprød og lidt sej. Del vaflen op i de enkelte hjerter.

Rør en rygeostecreme af rygeost og creme fraiche og fordel en god stor teske creme på hvert hjerte. Jeg har pyntet med forsommerens sprødeste grønt. Denne gang er det radise, agurk, asparges, jordbær og purløg. Drys med de smørstegte rugbrødscroutoner. Server hjerterne som en lille hapser før middagen.

ostevafler1

Reklamer

Skriv en kommentar

juni 5, 2016 · 12:02 am

Rugbrødssalat

rugbrodssalat

Rugbrødssalat er nok den salat jeg spiser oftest. Den er så nem at lave og smager skønt hver gang. Feta findes fast i mit køleskab og så kan resten justeres efter årstid og hvad der lige var mest frisk hos grønthandleren. EAT MY HEART OUT

Ristet rugbrød

Gulerod

Sprød peberfrugt

Agurk

Cherry tomater

Radiser

Rødløg

Æble

Koriander

Feta

 

Dressing

Olivenolie, citronsaft/limesaft, salt, rørsukker og peber

Alle grøntsager og frugter skæres ud og vendes i dressingen. Det ristede rugbrød knækkes i mindre stykker og vendes hurtigt i salaten før servering.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under SALAT

Smækre lækre sild

Min yndlingsfisk er sild og allerhelst den friske stegte slags. Så den hurtigste og nemmeste aftensmad for mig er at smide et par lækre sild på panden og toppe op med gode dampede grøntsager. Værsgo EAT MY HEART OUT

Stegt sild

Rugmel blandes med lidt salt og sildefileterne vendes i melet og steges første med skindsiden nedad i smør. Når skindsiden er stegt sprød vendes fisken og steges færdig på den anden side.

Radisetzatziki

Græsk yogurt smages til med revet citronskal, citronsaft, salt, peber og presset hvidløg. Revet radise og agurk blandes i.

Denne gang har jeg dampet blomkål, porrer og gulerod sammen med en halv citron som presses ud over grøntsagerne.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK