Tag Archives: tun

Salade Niçoise

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_saladenicoise

Franskmændene siger at man ikke skal servere flere slags fisk i en salade nicoise, men jeg synes at denne salat bare bliver 3 gange bedre med hele 3 slags lækre fisk på brættet. Min salade nicoise byder på bæredygtig stangfisket tunfilet, sardiner fra Portugal og en ansjosmayo med de lækreste ansjoser fra Biscayen.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – helt fra havet, hvor tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om klassiske håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Man glemmer hurtigt firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver salat et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Salade Nicoise 

Frokost til 4 personer

1 dåse Grøndals tunfilet i økologisk olivenolie

1 dåse Grøndals sardiner

4 æg

1 hjertesalat

150 g haricot verts

1 bundt radiser

1 grøn peberfrugt

80 g kalamata oliven

80 g store kapers med stilk

Tyndt skåret surdejsbrød

 

Ansjosmayo

6 ansjosfiletter fra Grøndals

2 æggeblommer

1/2 fed hvidløg

1 spsk dijonsennep

2 spsk citronsaft

2 spsk fint revet parmesan

Salt og peber

2 dl solsikkeolie

Salade Nicose
Skær surdejsbrødet i ultra tynde skiver og rist skiverne hårdt på brødristeren.
Kog æggene i 7 minutter. Køl af, pil og halvér.
Nip de grønne bønner og kog i let saltet vand i et par minutter og afkøl.
Skyl hjertesalat og peberfrugt og skær grøntsagerne i aflange både.
Rens radiserne og skær dem i halve.
Arranger alle ingredienserne på et stort skærebræt og læg evt. oliven og kapers i små skåle som kan stå på brættet.

Ansjosmayo
Pisk æggeblommer med de øvrige ingredienser undtagen solsikkeolien. Pisk derefter solsikkeolien i i en tynd stråle lidt efter lidt. Jeg får det bedste resultat, når jeg bruger en stavblender til at piske mayoen. Hæld ansjosmayoen i en lille skål og server hele salaten på ét stort bræt.

 

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, FISK, GRØNT, SALAT

Tunmousse på grønne vafler

Sponsoreret af Grøndals

Grondals_tunmousse

Tunmousse er en hyppig gæst på mit frokostbord. Jeg er vild med at man kan spise den på hundrede forskellige måder. Den er altid en sikker vinder på den helt klassiske måde i pitabrød eller på ristet rugbrød, eller som her i en mere moderne version på grønne spinatvafler med avocado og syltede rødløg.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver frokost et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Tunmousse

2 dåser Grøndals småstykker af tun

2 spsk creme fraiche 38%

1 spsk citronsaft

1/2 bundt dild

Salt og peber

 

Grønne vafler

100 g frisk spinat

2 æg

1 dl hvedemel

1 dl havregryn

1 dl mælk

1/2 bagepulver

Salt

 

Topping 

1/2 avocado

Sukkerærter

Dild

 

Syltede rødløg

1 rødløg

1/2 dl æblecidereddike

1/2 dl rørsukker

 

Syltede rødløg
Eddike og sukker koges op i en gryde og det snittede rødløg tilsættes i et par minutter. Hæld løg og lage i et skoldet sylteglas og sæt straks låg på. De syltede løg er klar til brug efter et par timer. Stil på køl indtil de skal bruges

Grønne vafler
Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil dejen er helt lind og lysende grøn. Lad dejen stå i et kvarters tid, imens du rører tunmoussen. Hæld dejen i et vaffeljern og bag vaflerne indtil de er sprøde.

Tunmousse
Rør salt og peber ud i citronsaften og tilføj derefter creme fraichen. Tunstykkerne og fint hakket dild tilsættes og røres godt rundt. Stil tunmoussen på køl. 

Server vaflerne med 2 store spsk tunmousse og top dem avocado, fint snittede sukkerærter og syltede rødløg.

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT

Knuste kartofler med spicy tundip

Sponsoreret af Grøndals

Smashedpotatoestunadip

Yum – Det her er altså lækker fredagsmad! Jeg er nok lidt en sucker for alt hvad der kan bages i ovnen, men de her knuste kartofler med tun og tundip er altså next level ovnmad. Hvis du gerne vil lave et hurtigt og lækkert måltid på en fredag aften så brug lige 3 minutter på at koge ekstra kartofler dagen før, så er halvdelen af arbejdet allerede gjort. Denne gang har jeg har brugt 3 forskellige kartoffelsorter, men de helt almindelige der kan købes i et hvert supermarked fungerer altså også helt fint. Konceptet kan selvfølgelig også udvides med alle mulige typer rodfrugter og græskar.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver et hvert aftensmåltid et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

Knuste kartofler med spicy tundip
(Frokost til 4 personer)

Knuste kartofler

800-1000 g blandede kartofler
Denne gang har jeg brugt blå congo, cerisa og små kartofler (ukendt sort)

Masser af olivenolie

2 avocadoer

1 dåse Grøndals Tunfilet i chili og olivenolie

 

Spicy tundip

1 dåse Grøndals Tun i småstykker

2 spsk græsk yogurt 2%

Saft og skal af 1/4  citron

1 spsk sriracha

Salt & peber

Knuste kartofler
Vask og lad skrallen blive på kartoflerne. Kog kartoflerne møre i ca. 8 minutter. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Læg de kogte kartofler på en bageplade og dryp dem med olivenolie. Mas derefter kartoflerne med håndfladen eller et glas eller hvad du lige har ved hånden. Dryp med mere olivenolie og bag kartoflerne i ovnen i 40 minutter.

Spicy tundip
Riv citronskallen fint. Pres citronsaft i en skål og rør salt og peber ud i saften. Tilsæt græsk yogurt, sriracha og citronskal og rør det hele godt rundt. Til sidst tilsættes tunstykkerne og det hele blendes med en stavblender indtil det bliver til en fin og blød dip.

Lad kartoflerne blive på bagepladen og pynt med tunfilet, tundip, avocadostykker, basilikumblade og dryp af sriracha. Det hele serveres på pladen midt på bordet. Du kan evt. tilføje flere kartofler og en ekstra dåse tunfilet, hvis retten skal fungere som et aftensmåltid.

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT

Pasta i børnevenlig tunsauce

Sponsoreret af Grøndals

Pastatunsauce1

Lige siden jeg flyttede hjemmefra for snart 20 år siden, har spaghetti med tunsauce og majs været en tilbagevendende ret i mit køkken. Det er en ret som har ændret sig en del hen over årene. Da jeg flyttede hjemmefra var det først og fremmest et billigt og hurtigt måltid, hvor man næsten altid kunne finde alle ingredienserne i køkkenskabene. Senere har jeg fået en del mere fokus på at lave min egen tomatsauce og så er kvaliteten af dåsetunen også blevet betydelig bedre indenfor de sidste 10 år. Denne gang bruger jeg Grøndals dåsetun, som virkelig giver en god smag og lækker tekstur til den “gamle” ret. Jeg har lavet en meget børnevenlig version, som min datter på 2 år også kan overtales til at spise med på. Rester af tunsaucen er også helt perfekt som topping på pizza eller i en tunameltsandwich dagen efter.

Jeg har lavet et samarbejde med Grøndals, som sælger fiskekonserves af høj kvalitet.
Der er fokus på godt håndværk – lige fra tunen fanges bæredygtigt med stangfiskeri, til fremstillingen, der handler om gode håndværkstraditioner og erfaringer. Fiskene svømmer også i lokalt produceret olivenolie i BPA-fri dåser.

Jeg vil de næste par uger komme med mine bud på, hvordan fisk på dåse kan være med til at bidrage til et lækkert, sundt og bæredygtigt alternativ til tunge kødretter. Jeg lover at du hurtigt glemmer firsernes tarvelige retter med dåsemad, når produkterne er af så høj kvalitet, som Grøndals tun, makrel, sardiner og ansjoser, som giver enhver pastaret et ekstra pift af luksus. Så værsgo Eat My Heart Out!

 

Pasta i børnevenlig tunsauce

(Til 3 personer + lidt frokostrester)

250 g Grøndals tun

1 stort løg

2 store fed hvidløg

3 stængler blegselleri

2 gulerødder

1/2 rød peberfrugt

2 x tomatpassata (800g)

3 majskolber eller 1 dåse søde majs

70 g tomatpure

1 spsk rørsukker

1 spsk tørret timian

1 spsk tørret oregano

Salt og peber

Frisk basilikum

400 g fusilli pasta

 

Pasta med tunsauce

Gør de 3 majskolber klar og kog dem i letsaltet vand i 8 minutter. Stil dem til side og lad dem køle lidt af.

Kog fusilli pastaen i rigeligt letsaltet vand i ca. 9 minutter og kog til de er møre.

Snit løg og hvidløg. Rens og hak blegselleri, gulerødder og peberfrugt. Varm olien op og tilsæt løg og lad dem brune let ved middelvarme i ca. 10. min. Tilsæt derefter hvidløg, blegselleri, gulerødder og peberfrugt. Lad det hele varme godt igennem og tilføj evt. en smule vand undervejs og rør rundt, så grøntsagerne ikke brænder på. Tilsæt tomatpure og lad det brænde lidt af i gryden før tomatpassataen tilføjes. Sukker, timian, oregano, salt og peber kommes i gryden og det hele simrer ved svag varme i ca. 15 minutter. Skær majsene af majskolberne. Tilsidst kommes tunstykkerne, majs og frisk basilikum i saucen og den varmes let – det skal ikke koge.

Hæld pastaerne i saucen og tilføj evt. lidt kogevand, hvis saucen er blevet lidt tyk. Jeg har anrettet med friske basilikumblade og parmesan, men jeg synes faktisk ikke at parmesanosten passede så godt til retten, så den kan undlades.

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, GRØNT, PASTA