Tag Archives: Rødbedesalat

Rødbedesalat

rødbedesalat

Denne salat har fulgt mig i en del år efterhånden. Jeg har vist lavet den siden jeg flyttede hjemmefra i starten af nullerne, derfor har den selvfølgelig også udviklet sig lidt undervejs. Men den står helt sikkert på bordet et par gange i decembermåned for jeg synes at den er et super godt alternativ til den varme rødkål. Jeg ville servere den til frikadeller eller medisterpølse eller bare helt på egen hånd med et godt surdejsbrød til. Værsgo Eat My Heart Out!

Rødbedesalat

3 store rødbeder
2 æbler
1/2 dl sesamfrø
Ruccola
1 lille fed hvidløg
Saft af 1/2 appelsin
5 spsk rød balsamico
1 spsk olivenolie
1/2 grantæble

Kog rødbederne indtil de er let møre. Lav en vinaigrette af appelsinsaft, balsamico, olivenolie, salt og peber og tilføj presset hvidløg. Lad rødbederne køle af og fjern skrællen. Riv dem på den store side af rivejernet og vend dem i vinaigretten. Rist sesamfrøene på en pande og vend dem sammen med rødbederne og æbler skåret i tern. Lad det hele står og trække i 5 min. Læg ruccola ud på et stort fad og fordel rødbederne oven på og drys med granatæblekerner.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, jul, SALAT