Tag Archives: remonce

Fastelavnsboller med makron- og marcipanfyld

fastelavnsbollermarcipan

Det bedste ved at Fastelavn falder så sent i år er at der er tid til at bage mange forskellige slags fastelavnsboller. Jeg elsker jo de klassiske med vaniljecreme, men de her smørbasser kan altså også noget helt særligt og så er de fyldt med den lækreste makron- og marcipanremonce. Jeg tror at vi skal have et par stykker af dem efter vi har slået katten af tønden på lørdag. Værsgo Eat My Heart Out!

Bolledej
300 g smør
1 1/2 dl sødmælk
60 g gær
2 tsk sukker
1/2 tsk salt
375 g hvedemel

Fyld
75 g blødt smør
3/4 dl sukker
Revet marcipan
Knuste makroner

Smelt smørret og bland det med mælken. Gæret smuldres og røres ud i en lille del af smør- og mælkeblandingen. Tilføj resten af væsken og tilføj de øvrige ingredienser. Dejen æltes godt og sættes til hævning i 30 min.

Rul dejen ud til en firkant og skær den ud i 16 kvadrater.

Rør blødt smør, sukker og revet marcipan sammen med de knuste makroner. Placer en teskefuld af fyldet på hver af de 16 kvadrater og saml hjørnerne til en lille pakke. Sørg for at dejen er godt foldet sammen så fyldet ikke løber ud under bagningen. Sæt bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 15 min. Hold øje med bollerne de sidste par minutter måske skal de have et par minutter mere eller mindre i din ovn.

Pynt fastelavnsbollerne med et drys flormelis og spis dem lune efter tøndeslagningen.

 

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, BOLLER, fastelavn, KAGE

Kærnemælkshorn

kærnemælkshorn

I sidste uge forsøgte min veninde og jeg at lave æblegele for første gang. Resultatet blev ikke overvældende – hverken i mængde eller konsistens, men vi fik tilgengæld det smukkeste lækreste restprodukt ud af det – i form af den fineste syrlige lyserøde æblemos. Så den valgte jeg at bruge som fyld i kærnemælkshorn i weekenden. Det er første gang jeg har bagt kærnemælkshorn siden jeg er flyttet hjemmefra, men resultatet blev utrolig godt hvis jeg selv skal sige det. Så her er min version af kærnemælkshorn med lyserød æblemos og remonce. Værsgo EAT MY HEART OUT.

 

Kærnemælkshorn 20 stk

300 g blød smør

500 g hvedemel

50 g rørsukker

1 1/2 dl kærnemælk

1/2 dl fløde

10 g gær

1/4 tsk salt

Æg til pensling + hakkede hasselnødder og rørsukker

Fyld

Æblemos

Remonce

lige dele sukker, smør og marcipan

æblemos

Gnid den bløde smør ud i hvedemel, salt og sukker. Lun kærnemælk og fløde og rør gæren ud i væsken når den er afkølet en smule. Hæld væsken i dejen og rør hurtigt sammen. Undgå at ælte dejen. Læg husholdningsfilm over dejen og stil den i køleskabet i mindst 5 timer.

Når dejen er klar tages den ud af køleskabet og deles i to. Rul hver kugle ud på en melstrøet bord og rul til diameteren er ca. 40 cm. Skær cirklen op i 10 trekanter og fordel en tsk æblemos og tilsvarende remonce på hver trekant og rul dem op. Sørg for at enderne er trykket sammen så remoncen ikke flyder ud. Pensel hornene med æg og drys med hakkede hasselnødder og rørsukker.

Bag hornene ved 180 grader i 20-24 minutter.

 

 

 

1 kommentar

Filed under BRØD, KAGE