Tag Archives: pølser

Cassoulet med bacon, pølser og confit de canard

Sponsoreret af Le Creuset

cassoulet_lecreuset

Cassoulet
Le Creuset har udfordret mig til at sætte en fransk ret på søndagsbordet, så denne søndag stod aftensmaden på en god gedign simreret fra det fransk landkøkken – en cassoulet. Retten er kendetegnet ved at indeholde bønner og flere forskellige slags kød. Jeg har forsøgt at skære bare en lille smule ned på kødet og bruge 3 typer bønner i stedet. Jeg har dog stadig prioriteret at bruge en god økologisk bacon, mini brunch pølser og konfiteret and. Det betyder også at det er noget af et overdådigt måltid, som mætter helt vildt meget og man kan roligt sige at vi har fået vores kødbehov dækket for den kommende uge. Jeg tror at de næste par dage skal bestå af vegetarretter, men denne cassoulet er helt perfekt til en regnfuld søndag, hvor det bare handler om at lave mad sammen og spise sammen. Værsgo Eat My Heart Out!

Cassoulet 

(6 personer)

2 dl butterbeans

1 dl sorte bønner

1 dl hvide bønner

1 dåse confit de canard

150 g bacon

280 g krydrede brunch pølser

2 løg

2 gulerødder

4 stængler blegselleri

6 fed hvidløg

2 spsk tomatpure

1 L hønsefond

4 laurbærblade

1 håndfuld bredbladet persille

3 kviste timian

1 kvist rosmarin

2 dl rasp

Salt & peber

Cassoulet
Sæt alle bønnerne i blød natten over. Jeg har ladet bønnerne ligge i rigeligt vand i 24 timer, men tjek evt. vejledningen på emballagen, hvis du gerne vil skære lidt tid fra forberedelserne. 

Kog alle bønnerne i letsaltet vand i 1 time.

Skær bacon i tern og steg i et par spiseskefulde andefedt. Kom derefter løg i gryden og steg indtil bacon og løg er let karameliseret. Gulerødder, selleri og hvidløg steges med i ca. 5 min. Kom de hele mini pølser i gryden og steg sammen med laurbærblade, rosmarin, timian og bredbladet persille. Brænd tomatpuren af og tilsæt hønsefonden og lad det hele simre i et kvarter før gryden sættes i ovnen drysset med et godt lag rasp. Retten bages i 1 time ved 180 grader varmluft.

Jeg har serveret retten med et godt olivenflute og en sprød grøn salat.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under SIMREMAD

Pølsehorn

pølsehorn

Min datter elsker pølsehorn og vi har været så heldige at bedstemor har haft hjemmebagte pølsehorn med til os flere gange. Det er altså genialt at vi lige kan tage et par stykker ud af fryseren til eftermiddagssnack. Nu synes jeg at der var på tide at jeg selv fik bagt nogle pølsehorn, da mor og datter nok er lige vilde med de indbagte pølser. Så værsgo Eat My Heart Out!

Pølsehorn (24 stk + 8 boller)

50 g gær

3 dl lunkent vand

100 g smeltet smør

2 dl A38

1 æg

3 spsk rørsukker

2 tsk salt

500 g ølandshvedemel

400 g hvedemel

12 pølser uden skind (evt. +8stk)

1 sammenpisket æg

 

Smelt smørret ved svag varme. Tag gryden af blusset og tilføj A38. Lad det stå og køle lidt af imens du rører gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt ægget, salt, sukker og smørblandingen og derefter mel indtil dejen slipper skålen. Dejen må gerne være en lille smule klistret. Lad det stå under et klæde og hæve i en time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 lige store dele. Rul en dejklump ud til en rund flad pandekage og skær den i 8 lige store ‘pizzaslices’. Da det hovedsagelig er min datter på 16 måneder, der spiser pølsehornene har jeg valgt at købe nogle pølser uden skind. Skær pølserne over på midten og læg en halv pølse på hver kant af det bredeste sted på din  ‘pizzaslices’. Rul pølserne ind i trekanten og placér på en bagplade med bagepapir. Lad pølsehornene hæve i endnu en halv time og pensl med sammenpisket æg før du sætter dem i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter. Jeg havde ikke helt nok pølser, så jeg fik også 8 fine boller ud af dejen. Hvis du køber 20 pølser i alt burde det passe med mængden af dej. Server pølsehornene lune eller frys dem ned og tag dem ud af fryseren til en eftermiddagssnack.

 

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, BRØD

Grøn æggekage

Det er sidst på ugen og køleskabet er ved at være tomt. Jeg skulle egentlig ikke have spist hjemme i aften, så havde ikke rigtig fået planlagt noget lækkert til aftensmad. Men en æggekage er en sikker vinder hos mig hver gang, så jeg gik lidt på rov i køleskabet og fandt en halv porrer, lidt spidskål og en halv squash. Så kan man jo sagtens lave en lækker grøn æggekage. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Grøn Æggekage

2 frankfurtere skæres i skiver og steges på panden. Løg, porrer og squash skæres ud og steges med pølserne. Spidskål tilføjes i strimler og lynsteges sammen med frosne ærter.
4 æg piskes i en skål og salt og peber tilsættes. Æggemassen hældes over pølserne og de stegte grøntsager og æggekagen steges ved svag varme med låg indtil æggemassen har sat sig. Æggekagen pyntes med masser af purløg og serveres på ristet rugbrød.

Skriv en kommentar

Filed under ÆG