Tag Archives: kardemomme

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldagsfastelavnsboller

For et par år siden fik jeg en opskrift på verdens bedste fastelavnsboller af Signe. De er nu fast på menuen til fastelavnsfesten og de smager absolut skønt af den sødeste kardemomme og mormorminder. Værsgo Eat My Heart Out!

Gammeldags fastelavnsboller

Creme

2 æg

3 spk sukker

3 spk hvedemel

3 dl mælk

1 stang vanilje

Dej

200 g smør

2 dl mælk

50 g gær

500 g hvedemel

1 tsk groft salt

2 tsk kardemomme

2 spk sukker

Flormelis og kakao til glasuren

Her har jeg brugt frysetørret solbær- og hindbærstøv til at farve glasuren med

Creme

Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde. Kog cremen i gryden under stadig omrøring. Lad cremen afkøle imens du rører dejen sammen.

Boller

Smelt smør og tilsæt mælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser. Slå dejen sammen med en ske indtil den er blank og smidig.

Dejen forhæver 30 min.

Rul dejen ud og skær den i firkanter på ca. 6×6 cm. En lille tsk creme lægges på hver firkant og den lukkes forsigtigt. Vær sikker på at dejen er helt lukket omkring cremen. Bollerne efterhæver 20 min.

De bages 15-20 min ved 200 grader.

 

1 kommentar

Filed under BOLLER, BRØD, fastelavn, KAGE