Tag Archives: kærnemælk

Kærnemælkshorn

kærnemælkshorn

I sidste uge forsøgte min veninde og jeg at lave æblegele for første gang. Resultatet blev ikke overvældende – hverken i mængde eller konsistens, men vi fik tilgengæld det smukkeste lækreste restprodukt ud af det – i form af den fineste syrlige lyserøde æblemos. Så den valgte jeg at bruge som fyld i kærnemælkshorn i weekenden. Det er første gang jeg har bagt kærnemælkshorn siden jeg er flyttet hjemmefra, men resultatet blev utrolig godt hvis jeg selv skal sige det. Så her er min version af kærnemælkshorn med lyserød æblemos og remonce. Værsgo EAT MY HEART OUT.

 

Kærnemælkshorn 20 stk

300 g blød smør

500 g hvedemel

50 g rørsukker

1 1/2 dl kærnemælk

1/2 dl fløde

10 g gær

1/4 tsk salt

Æg til pensling + hakkede hasselnødder og rørsukker

Fyld

Æblemos

Remonce

lige dele sukker, smør og marcipan

æblemos

Gnid den bløde smør ud i hvedemel, salt og sukker. Lun kærnemælk og fløde og rør gæren ud i væsken når den er afkølet en smule. Hæld væsken i dejen og rør hurtigt sammen. Undgå at ælte dejen. Læg husholdningsfilm over dejen og stil den i køleskabet i mindst 5 timer.

Når dejen er klar tages den ud af køleskabet og deles i to. Rul hver kugle ud på en melstrøet bord og rul til diameteren er ca. 40 cm. Skær cirklen op i 10 trekanter og fordel en tsk æblemos og tilsvarende remonce på hver trekant og rul dem op. Sørg for at enderne er trykket sammen så remoncen ikke flyder ud. Pensel hornene med æg og drys med hakkede hasselnødder og rørsukker.

Bag hornene ved 180 grader i 20-24 minutter.

 

 

 

Reklamer

1 kommentar

Filed under BRØD, KAGE

Jordbærkoldskål

koldskål

Det er sommer og tid til koldskål og masser af danske søde jordbær. Så jeg tænkte jeg ville kombinere de to til min morgenmad. Jeg har brugt vores familieopskrift på koldskål og kørt den en gang i blenderen med dejligt søde danske jordbær og voila – så får man en smuk pink jordbærkoldskål. Værsgo EAT MY HEART OUT!

 

Jordbærkoldskål

2 øko æg

2 spsk rørsukker

1 halv vaniljestang

1 tsk rørsukker til vaniljekornene

2 dl kærnemælk

2 dl tykmælk

Øko citronskal

Citronsaft

10 søde jordbær

 

Æg piskes med rørsukker til en skummende masse. Del vaniljestangen og skrab den for alle de skønne vaniljekorn. Fordel vaniljekornene med spidsen af en kniv i en tsk rørsukker, så kornene er godt skilt ad. Tilføj vaniljesukkeret til æggemassen og pisk godt. Tilsæt kærnemælk og tykmælk + citronskal og saft. Jeg kan godt lide en syrlig koldskål så jeg bruger meget citronskal og citronsaft, men det er jo en smags sag, så husk at smag til undervejs. Hæld blandingen op i en blender og tilføj de søde jordbær og giv det en hurtig tur. Server med jordbær og kammerjunkere.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, DESSERT