Tag Archives: julekålsalat

Julekålsalat

julekålsalat

Juletid er også kåltid for mig. Jeg elsker rå kålsalater med masser af frugt og nødder. Faktisk foretrækker jeg til hver en tid kål i rå form frem for den varme rødkål vi traditionelt spiser juleaften. Denne rødkålssalat med syltede rødløg, mandariner og nødder er altid en vinder på mit julebord. Hvis du trænger til noget friskt, sprødt og syrligt til den fede julemad skulle du prøve denne dejligt lyserøde salat. Værsgp Eat My Heart Out!

Julekålsalat

4 personer

1/2 rødkål

1 rødløg

1 æble

2 appelsiner

2 mandariner

1/2 dl ristede hasselnødder

1 lille citron

2 tsk sukker

1 spsk æblecider eddike

Salt & peber

 

Pres citronen og tilsæt sukker, æblecider eddike, salt og peber til citronsaften. Snit rødløget fint i strimler og læg løget i citronsaften og lad det ligge i mindst 30 min.

Halver den ene appelsin og pres den ene halvdel til appelsinsaft. Snit rødkålen fint og kom det i en skål med appelsinsaften. Kram kålen let med saften og lad det trække imens de sidste frugter og nødder gøres klar.

Pil og skær appelsinerne. Skær også æblet ud i tynde både og vend det hele med kålen. Tilføj rødløget med citronsaften og bland det hele godt sammen. Læg det hele ud på et stort fad og pynt med mandarinhjul og ristede hakkede hasselnødder.

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under GLUTENFRI, GRØNT, jul, SALAT