Tag Archives: hindbærglasur

Chokoladekage med hindbærglasur

Regnvejrsdage er til for at vi kan bage kage. Denne chokoladekage er lækker og nem at lave med børn i køkkenet. Jeg har længe lovet, at vi skulle bage en chokoladekage, når det blev regnvejr og nu kom der endelig en dag, hvor det gav mere mening af blive indendøre og finde Rasmus Klump forklædet frem end at lege i haven. Fenja var ihvertfald lykkelig for at i dag var en rigtig chokoladekagebagedag og hun var slet ikke et sekund i tvivl om hvad kagen skulle pyntes med. Vi har haft pastelfarvede miniskumfiduser liggende i skuffen i laaang tid og nu var det på tide at få lavet en rigtig prinsessekage med masser af lyserød glasur og skumfiduser. Værsgo Eat My Heart Out!

Chokoladekage med hindbærglasur
130 g hvedemel
200 g rørsukker
5 spsk kakao
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1/2 tsk flagesalt
150 g smeltet smør
1 1/2 dl sødmælk
2 æg
100 g hakket mørk chokolade 70%

Hindbærglasur
80 g flormelis
2 tsk frysetørret hindbærstøv

Pynt
Pastelfarvede miniskumfiduser

Chokoladekage
Hvedemel, rørsukker, vaniljesukker, flagesalt og bagepulver kommes i en skål og kakaoen sigtes i skålen. Smelt smørret i en kasserolle, sluk for varmen og kom den hakkede chokolade i så den smelter helt. Hæld derefter den kolde mælk i gryden. Smør- og mælkeblanding tilføjes til de tørre ingredienser og piskes godt. Til sidst piskes de 2 æg i dejen. Beklæd en springform (ca. 22 cm) med bagepapir og hæld kagedejen i formen. Bag chokoladekagen i ovnen ved 165 grader varmluft i 35-40 min.

Rør hindbærglasuren, når kagen er kølet helt af og pynt med miniskumfiduser.

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, CHOKOLADE, DESSERT, KAGE

Fastelavnsboller med hindbærfyld

fastelavnsbollervandbakkelser1

Jeg kan vist aldrig få for mange fastelavnsboller. De gammeldags fastelavnsboller lavet med gærdej og fyldt med vaniliecreme er klart min favorit, men vandbakkelserne her står også højt på min yndlingsfastelavnsbolleliste. Denne gang har jeg fyldt dem med 3 slags hindbær. I bunden er der vaniljecreme toppet med hindbærmarmelade og hindbær flødeskum og så er der selvfølgelig hindbærglasur på toppen. Værsgo Eat my heart out.

Vandbakkelser 10 stk

80g smør

2 dl vand

100g mel

3 æg

Smør og vand varmes i en gryde. Si melet og drys det i gryden når det koger. Rør med en træske til dejen hænger sammen og slipper kanterne. Afkøl lidt. Rør 3 æg i dejen – ét af gangen. Det er vigtigt at massen ikke er for varm, når du slå æggene ud, så ender det med at blive til røræg. Brug en spiseske til at sætte de 10 vandbakkelser på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen ved 200 grader i 30 min. Hold øje med vandbakkelserne de sidste 5 min – de er færdige når de er hævet op og er gyldent brune på toppen.

Vaniljecreme

1 æg

1,5 spk sukker

1,5 spk hvedemel

1,5 dl mælk

1 halv vaniljestang

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Brug den flade side af en kniv til at blande vaniljekorn og sukker. Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde og kog cremen under stadig omrøring. Lad creme stå og køle af imens du forbereder resten af fyldet.

 

Hindbærmarmelade

200g frosne hindbær

0,5 dl sukker

Varm bær og sukker i en gryde. Når marmeladen er kogt op hældes marmeladen igennem en si. Stil marmeladen tilside og lad den køle ned. Saften hældes tilbage i gryden og gives evt. et ekstra opkog – den må gerne være lidt tyktflydende i konsistensen. Saften køles ligeledes ned.

 

Hindbærflødeskum

0,5 l fløde

Hindbærsaft fra marmeladen

Pisk flødeskummen så den er klar til sprøjtepose. Jeg kan egentlig bedst lide en let pisket flødeskum men til disse fastelavnsboller er det vigtigt at piske fløden stiv så den kan sprøjtes fint ud, men pas på at den ikke bliver til smør;) Vend flødeskummet med hindbærsaft og kom det i en sprøjtepose. Husk at gemme lidt af hindbærsaften til glasuren.

 

Hindbærglasur

ca. 2 dl. flormelis

Hindbærsaft

Kogt vand

Rør en glasur og tilsæt hindbærsaft indtil farven bliver flot pink. Sørg for at glasuren ikke bliver for flydende, så undgår du at den løber ud over det hele. Tilsæt gerne lidt ekstra flormelis så du får den helt rette konsistens .

 

Nu skal fastelavnsbollerne samles. Flæk vandbakkelserne med en skarp kniv og fyld hver bolle med 1 tsk vaniljecreme. Kom derefter 1 tsk hindbærmarmelade på. Sprøjt hindbærflødeskummet ud i cirkler langs kanten. Denne gang har jeg brugt en almindelig frysepose og jeg synes at resultatet blev helt ok hvis man ikke lige har en sprøjtepose i nærheden. Læg toppen på bollerne og pynt med den pinke glasur.

fastelavnsbollervandbakkelser

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, BOLLER, DESSERT, FASTELAVN, KAGE