Tag Archives: chokolade

Ingefær & chokolade cookies

ingefærcookies

Min all time go to cookie opskrift kommer fra Claus Meyers store Bagebog. Det er den skønneste opskrift, som virker hver gang, og så har man næsten altid alle ingredienserne i huset, hvis man skulle få lyst til at bage cookies på en søndag uden at skulle ud at handle først. Denne gang har jeg skiftet vaniljen ud med 2 slags ingefær og det var et stort hit herhjemme. Værsgo Eat My Heart Out!

Ingefær & chokolade cookies (15 stk)

2 tsk tørret ingefær

1-2 stykker syltet ingefær

125g blødt smør

1 æg

225g hvedemel

5g natron

5g salt

100g chokolade

 

Smør og brun farin røres godt sammen i en skål. Rør ægget i. Mel, natron, salt og den tørrede ingefær blandes sammen i en anden skål og sigtes ned i smørmassen. Rør det hele godt sammen og tilsæt hakket chokolade og fint hakket syltet ingefær til sidst.

Rul dejen ud til en jævn pølse på ca. 15 cm og pak den ind i husholdningsfilm og stil den på køl. Når dejen er kold skæres den ud i 15 skiver og sættes på bageplade. Sørg for at holde god afstand mellem skiverne – de flyder meget ud.

Småkagerne bages ved 180grader i 15 min. Afkøl kagerne på en bagerist.

ingefærcookies1

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, chokolade, DESSERT, KAGE

Chokolademuffins med solbær

chokolademuffins

Det er søndag og jeg får altid lyst til at bage om søndagen. I dag faldt valget på chokolademuffins med solbær. Måske er det fordi jeg er vild med kæmpe eskimo, men jeg har altid tænkt at solbær og mørk chokolade var et perfekt match. Det er de også i dette tilfælde. De her muffins er skønne og svampede i midten og  med dejlige syrlige overraskelser af solbær. Værsgo Eat my heart out!

Chokolademuffins med solbær (6 store muffins)

80g smør

1/2 dl lys sirup

1 dl chokoladeknapper

1/4 dl kakao

3 spsk vand

1 dl hvedemel

1 dl sukker

1/2 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

1 æg

1/2 dl creme fraiche

1 dl solbær

Ekstra solbær til pynt

 

Smelt smør med sirup, kakao, chokoladeknapper og vand i en tykbundet gryde. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og pisk det varme chokoladesmør i. Pisk derefter æg og creme fraiche i dejen. Bliv ved til du har en fin jævn masse. Vend til sidst 1 dl frosne solbær i dejen.

Smør en muffinform med smør og og hæld dejen i formen. Jeg har brugt en form med 6 store muffins. Jeg vil tro at dejen kan række til 8-10 muffins, hvis man bruger en mindre form.

Bag kagerne ved 200grader i 20-24 min. Hvis du bruger en mindre form skal bagetiden reduceres betydeligt. Hold øje med kagerne efter 12 min.

Lad kagerne køle af og vend dem forsigtigt ud af formen. Jeg har pyntet kagerne med optøede solbær vendt i lidt sukker. Det kan måske være lidt for syrligt for nogen, så man kan selvfølgelig også koge solbær med lidt sukker og pynte med en hurtigt solbærmarmelade.

chokolademuffins1

 

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, chokolade, KAGE