Tag Archives: broccoli

Kåltoast

broccolitoast

Der findes ikke noget bedre end en kåltoast med pocheret æg, når det er koldt udenfor. Hvis du bruger et stykke ristet surdejsbrød, så går alle smagsnuancerne op i en højere enhed, hvis du spørger mig. Værsgo EAT MY HEART OUT.

1 stk surdejsbrød

1 kvart broccoli

Grønkål

Spinat

1 æg

Eddike

Salt & peber

Rist brødet på en brødrister eller i ovnen. Rens grøntsagerne og skær broccolien ud i mindre stykker. Steg broccoli og grønkål i olivenolie og sørg for at kålen får en fin stegeskorpe før du vender den. Tilføj frisk spinat til panden og giv den varme til de falder sammen.

Fyld en lille gryde halvt med vand og bring i kog. Hæld 1 tsk eddike i vandet. Slå ægget ud i en skål. Pisk vandet hurtigt rundt med et piskeris og hæld ægget ned i det hvirvlende kogende vand. Lad det koge i ca. 2 min. Det er vigtigt at holde øje med konsistensen hele tiden, så du får præcis den flydende æggeblomme du gerne vil have. Tag forsigtigt ægget op med en hulske og lad det dryppe af.

Placer dine grøntsager på det ristede brød og tilføj det pocherede æg og drys med salt og peber. Nu mangler du kun fornøjelsen af at prikke hul på ægget og lade den gule æggeblomme flyde.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, BRØD, GRØNT

Spaghetti meatballs

spaghettimeatballs

Spaghetti meatballs er en klassiker i mit køkken, og den kommer i mange udgaver alt efter hvad der lige er af grønt i mit køleskab. Denne gang har jeg valgt at gå i den helt grønne retning og tilføje broccoli, spinat og champignon til retten. Værsgo EATMYHEARTOUT!

Meatballs

200g hakket oksekød

1 revet løg

2 pressede hvidløgsfed

1 æg

Lidt mælk

En håndfuld havregryn

Salt & peber

Bland alle ingredienserne godt og stil på køl en halv times tid. Form kødet til små runde bolde og steg dem på en pande i olivenolie.

Pastasauce

1 løg

3 fed hvidløg

1 lille tørret chili

1 halvt broccoli

150g frisk spinat

150g brune champignon

Bredbladet persille

1 dåse hakkede tomater

Kødboller

Tørret timian og oregano

Salt & peber

Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie. Tilsæt champignon og broccoli og svits kort. Tilsæt kødbollerne, de hakkede tomater og bredbladet persille og varm retten igennem. Smag til med krydderierne og vend den friske spinat i inden servering. Jeg plejer også at komme et ekstra fed presset hvidløg i til sidst. Denne gang serverede jeg retten med fuldkornsspaghetti og lidt revet parmigiano reggiano.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under KØD, KYLLING, PASTA, Uncategorized