Tag Archives: banan

Ruggrød med PB&J topping

Samarbejde med Syltedronningenruggrødsolbærsyltetøj

Ruggrød med PB&J topping (2 personer)

Da jeg boede i London i starten af nullerne blev jeg utrolig glad for og afhængig af peanutbutter & jelly sandwiches med banan. Det er stadig en craving, der dukker op en gang imellem, så i weekend fik jeg lyst til at lave en lidt anderledes version af min morgengrød med Pb&J topping. Det fungerer godt at give de bløde toppings lidt modstand, så jeg har lavet en grød af lige dele rugflager og havregryn. Oprindeligt blev den klassiske amerikanske peanutbutter & jelly sandwich serveret med en jordbærmarmelade, men jeg er meget mere vild med bær, der har lidt mere dybde i smagen. Så her har jeg brugt Syltedronningens solbær rom syltetøj, som smager dejligt af solmodne solbær og så er den ikke så sød, som jeg synes at meget syltetøj og marmelade hurtigt bliver. Skal du forkæle dig selv lidt ekstra i weekenden, så prøv denne skønne og fyldige ruggrød med PB&J topping. Det er en dejlig mættende grød, som kan holde dig kørende i mange timer. Værsgo Eat My Heart Out!

Ruggrød
1 dl rugflager
1 dl havregryn
2 dl letmælk
1,5 dl vand
1 lille tsk salt

PB&J topping 
2 spsk Syltedronningens solbær rom syltetøj
2 spsk peanutbutter creamy
1 banan

Kog rugflager og havregryn i mælk og vand og tilføj lidt salt. Lad det koge langsomt ved svag varme indtil grøden har en cremet blød konsistens. Server grøden med peanutbutter, solbær rom syltetøj og en halv banan skåret i skiver.

Skriv en kommentar

Filed under GRØD, MORGENMAD, Syltning

Lagkage – Eton Mess style

Lagkagen til dette års kaffeslabberas endte nok med at blive den højeste lagkage jeg nogensinde har lavet. Jeg havde besluttet mig for at den skulle indeholde alt det jeg bedst kan lide, så selvfølgelig blev den lige lidt over the top:) Jeg har taget udgangspunkt i min yndlingsdessert Eton Mess og lavet den om til et højhus af en lagkage.

Opskriften på lagkagebundene fandt jeg i en af min mors gamle 70’er kogebøger, som jeg kunne bruge timer på at kigge i da jeg var barn. Valget faldt på Sacher Torten som er den lækreste chokoladelagekage. Så lagkagen er vel egentlig en parring af Sacher Torte og Eton Mess med lidt ekstra godt i midten.

Lagkagebunde

100g blød smør piskes med 1 1/2 dl sukker indtil det er helt hvidt og næsten skummende. 125g smeltet chokolade røres i og 4 æggeblommer piskes i. 1 1/2 dl hvedemel blandes i og tilsidst vendes 4 æggehvider forsigtigt i dejen.

Dejen hæledes i en smurt springform og bages ved 170 grader i en time.

Marengstop

4 æggehvider

2 1/2 dl flormelis

1 plade mørk økochokolade

Æggehvider piskes meget luftige. Halvdelen af flormelissen sigtes i og piskes sejt. Resten af flormelissen sigtes i og vendes forsigtig rundt. Den hakkede chokolade vendes i. Optegn omkredsen af din springform på bagepapir med en blyant og fordel sukkermassen på på papiret.
Bages ved 150 grader i 1 time.

Hindbærskum

En halv liter piskefløde piskes og vendes forsigtigt med hindbær og skovbær som har været opvarmet i 2 minutter og derefter afkølet.

Lagkagebundene smøres med solbærsyltetøj. Skåret banan og jordbær fordeles på bundene og dækkes med hindbærskum. Siderne dækkes af hindbærskum og kagen stilles i køleskabet i mindst en time. Når kagen serves tilføjes marengstoppen og toppen pyntes med masser af blåbær, jordbær og hindbær.

 

3 kommentarer

Filed under KAGE