Category Archives: ÆG

Jordbærkoldskål

koldskål

Det er sommer og tid til koldskål og masser af danske søde jordbær. Så jeg tænkte jeg ville kombinere de to til min morgenmad. Jeg har brugt vores familieopskrift på koldskål og kørt den en gang i blenderen med dejligt søde danske jordbær og voila – så får man en smuk pink jordbærkoldskål. Værsgo EAT MY HEART OUT!

 

Jordbærkoldskål

2 øko æg

2 spsk rørsukker

1 halv vaniljestang

1 tsk rørsukker til vaniljekornene

2 dl kærnemælk

2 dl tykmælk

Øko citronskal

Citronsaft

10 søde jordbær

 

Æg piskes med rørsukker til en skummende masse. Del vaniljestangen og skrab den for alle de skønne vaniljekorn. Fordel vaniljekornene med spidsen af en kniv i en tsk rørsukker, så kornene er godt skilt ad. Tilføj vaniljesukkeret til æggemassen og pisk godt. Tilsæt kærnemælk og tykmælk + citronskal og saft. Jeg kan godt lide en syrlig koldskål så jeg bruger meget citronskal og citronsaft, men det er jo en smags sag, så husk at smag til undervejs. Hæld blandingen op i en blender og tilføj de søde jordbær og giv det en hurtig tur. Server med jordbær og kammerjunkere.

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, DESSERT

Breakfastpizza

Breakfastpizza

For et par dage siden forsøgte jeg mig med at lave en breakfastpizza og jeg synes faktisk at resultatet blev ret så godt. Morgenmad og pizza i et er lige noget for mig for jeg er helt vild med pizza og endnu gladere for æg. Jeg har brugt min sædvanlige pizzadej til breakfastpizzaversionen og det blev super lækkert, så værsgo EAT MY HEART OUT!

Pizzabund

25 g økologisk gær

2,5 dl lunkent vand

1/2 tsk salt

2 spsk olivenolie

3 dl grahamsmel eller fuldkornshvedemel

Hvedemel til dejen er blød og slipper let

Fyld

Rødløg

Hvidløg

Gulerod

1 dåse flåede tomater

Squash

Peberfrugt

Æg

Bacon

Frankfurter pølse

Revet cheddar

Tørret oregano og basilikum

Frisk basilikum

Gæren røres ud i lunkent vand. Salt, olie og grovmel tilsættes og røres ud. Derefter tilsættes hvedemel indtil dejen er blød og slipper skålen let.

Løg, hvidløg, gulerod og peberfrugt svitses let og koges sammen med en dåse flåede tomater. Smages til med salt, peber, ketchup og tørret oregano og basilikum.

Squash, bacon og pølser steges let.

Dejen deles og rulles ud. Tomatsaucen fordeles i et tyndt lag på dejen og bacon, pølser og squashskiver fordeles jævnt på dejen. Æg slåes ud og hældes forsigtigt på dejen. Til sidst drysses med revet cheddar og tørret oregano.

Pizzaen bages i ca. 30 min. ved 200 grader.

breakfastpizza1

Skriv en kommentar

Filed under ÆG, BRØD, PIZZA

Grøn æggekage

Det er sidst på ugen og køleskabet er ved at være tomt. Jeg skulle egentlig ikke have spist hjemme i aften, så havde ikke rigtig fået planlagt noget lækkert til aftensmad. Men en æggekage er en sikker vinder hos mig hver gang, så jeg gik lidt på rov i køleskabet og fandt en halv porrer, lidt spidskål og en halv squash. Så kan man jo sagtens lave en lækker grøn æggekage. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Grøn Æggekage

2 frankfurtere skæres i skiver og steges på panden. Løg, porrer og squash skæres ud og steges med pølserne. Spidskål tilføjes i strimler og lynsteges sammen med frosne ærter.
4 æg piskes i en skål og salt og peber tilsættes. Æggemassen hældes over pølserne og de stegte grøntsager og æggekagen steges ved svag varme med låg indtil æggemassen har sat sig. Æggekagen pyntes med masser af purløg og serveres på ristet rugbrød.

Skriv en kommentar

Filed under ÆG