Fastelavnsboller med solbærsyltetøj

Samarbejde med Syltedronningenfastelavnsboller

Uhh hvor jeg altså bare elsker fastelavn og enhver undskyldning for at spise fastelavnsboller. Min absolutte favorit er selvfølgelig de gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme, men jeg har også haft lyst til at prøve at bage en anden type fastelavnsboller i år. Så jeg kom i tanke om noget af det første jeg selv prøvede at bage da jeg var barn. Jeg husker tydeligt at komme hjem fra børnehaveklassen med fastelavnsboller fyldt med hindbærmarmelade. Jeg var så stolt over at jeg selv havde lavet dem og så smagte de også virkelig godt (sådan som jeg husker det).
Så nu har jeg forsøgt at komme med en meget opdateret version af mine fastelavnsboller med hindbærmarmelade fra børnehaveklassen. Det var oplagt at skifte hindbærmarmeladen ud med en lidt mere voksensmag og jeg er jo bare vild med solbærsyltetøj, så jeg har prøvet at fylde nogle af fastelavnsbollerne med Syltedronningens solbær-rom syltetøj og det blev altså virkelig lækkert med det let bagte og karameliserede solbærsyltetøj i kardemommebollen. Jeg har også fyldt nogle stykker med vaniljecreme, hvis der skulle være nogen, der savnede klassikeren. Så værsgo Eat My Heart Out!

Fastelavnsboller (16 stk)
50 g gær
2 dl sødmælk
200 g smør
50 g rørsukker
2 tsk kardemomme
1 æg
450 g hvedemel
1 tsk flagesalt
+ 1 pisket æg til pensling af bollerne

Vaniljecreme
1 æg
1 1/2 spsk rørsukker
1 1/2 spsk hvedemel
1 1/2 dl sødmælk
1/2 vaniljestang (Vaniljekorn blandet med 1 tsk rørsukker)

Syltetøj
Syltedronningens solbær-rom syltetøj

Glasur
Flormelis
Kakao
Solbærstøv
Grøn farve

Fastelavnsboller
Smelt smørret i en kasserolle og tilføj sødmælk. Smuldr gær i en skål til en røremaskine og rør gærret ud med en smule af smør- og mælkeblandingen. Resten af væsken kommes i skålen og de øvrige ingredienser tilsættes. Rør dejen sammen og lad den kører på højeste niveau på røremaskinen i 10 min. Lad dejen hæve under et klæde i ca. 1 time.

Vaniljecreme
Alle ingredienserne røres sammen i en kasserolle og varmes op under konstant omrøring. Bliv ved mad at piske indtil cremen tykner. Stil cremen til side og lad den afkøle lidt før den skal fyldes i fastelavnsbollerne.

Fastelavnsbollerne rulles ud
Når dejen er hævet til mere end dobbelt størrelse hældes den ud på bordet og opdeles i 2 lige store dele. Rul den ene dej ud med en kagerulle, så dejen former et rektangel. Skær dejen ud i 8 kvadrater af 7 x 7 cm og læg en lille tsk vaniljecreme og solbærsyltetøj på hvert kvadrat. Vær omhyggelig med at lukke dejen om fyldet, så det ikke løber ud under bagningen. Lad bollerne hæve i 15 min og pensl dem med pisket æg før de bages ved 200 grader varmluft i 15 min.

Den anden halvdel af dejen deles i 8 dele og hver del rulles til en bolle. Lad dem hæve i 15 min. Lav en god fordybning i hver bolle med fingrene. Kom derefter en god tsk solbærsyltetøj eller vaniljecreme i fordybningen og pensl med pisket æg. Bollerne bages på samme måde – 200 grader varmluft i 15 min.

Lad bollerne køle lidt af før de pyntes med glasur. Til disse fastelavnsboller har jeg lavet 3 forskellige farver glasur. Brun kakaoglasur, lyserød solbærglasur og en grøn glasur – fordi det også skal være lidt sjovt.

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, BOLLER, fastelavn, KAGE

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s