Den lækreste dhal med chutney

Samarbejde med SyltedronningenDhalchutney

Dhal eller daal?
Kær ret har mange navne og lige meget om du kalder den dhal, daal, dalh eller noget helt fjerde, så er jeg sikker på at min
dhal kan konkurrere med de bedste du har smagt.
Jeg synes virkelig at krydderierne og grøntsagerne spiller perfekt sammen i denne vegetariske dhal og Syltedronningens æble-dadle chutney er et dejligt sødt og syrligt tilbehør med masser af umami.
Vi er ikke altid så gode til at skære ned på kødet til vores aftensmad, men der er ingen ved bordet, der savner kød, når jeg serverer denne lækre vegetarret. Og butternut squashen er virkelig med til at given dhalen noget fylde og bid. Så værsgo Eat My Heart Out!

Dhal med butternut squash og spinat (4 personer)
Sesamolie
1 løg
4 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
1/2 frisk rød chili
1 spsk gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 spsk tandori masala
5 kardemomme kapsler
1/2 butternutsquash
75 g frisk spinat
250 g røde linser
8 cocktailtomater
400 g tomater passata
250 ml grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
1 spsk Syltedronningens æble-dadel chutney
Salt

Pynt med kokosflager
Et par gode skefulde af Syltedronningens æble-dadel chutney

Dhal med butternut squash og spinat
Varm sesamolien og tilsæt de hakkede løg. Sauter løgene i mindst 10 min. De skal ikke brune for meget, så hæld evt. en smule vand ved undervejs. Skær ingefær, chili og hvidløg fint og rist det sammen med løgene. Tilføj lidt ekstra sesamolie og rist nu de tørre krydderier (gurkemeje, spidskommen, tandori masala og kardemomme kapslerne. Halvér butternutsquashen, skræl den og tag kernerne ud med en ske. Skær den i store tern og kom dem i gryden sammen med cocktailtomaterne. Lad det hele brune let før du hælder tomatpassata og grøntsagsbouillon på. Tilsæt de røde linser og lad det hele simre i ca. 1 time. Hold øje med om der evt. skal tilsættes lidt ekstra grøntsagsbouillon undervejs. Når linserne er kogt ud i væsken er det tid til at tilsætte den friske spinat og lidt kokosmælk. Smag retten til med salt og Syltedronningens æble-dadel chutney. Jeg serverede dhalen med nogle lune naanbrød og ekstra chutney.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under aftensmad, GRØNT, SIMREMAD, Syltning, vegetarisk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s