Ruggrød med PB&J topping

Samarbejde med Syltedronningenruggrødsolbærsyltetøj

Ruggrød med PB&J topping (2 personer)

Da jeg boede i London i starten af nullerne blev jeg utrolig glad for og afhængig af peanutbutter & jelly sandwiches med banan. Det er stadig en craving, der dukker op en gang imellem, så i weekend fik jeg lyst til at lave en lidt anderledes version af min morgengrød med Pb&J topping. Det fungerer godt at give de bløde toppings lidt modstand, så jeg har lavet en grød af lige dele rugflager og havregryn. Oprindeligt blev den klassiske amerikanske peanutbutter & jelly sandwich serveret med en jordbærmarmelade, men jeg er meget mere vild med bær, der har lidt mere dybde i smagen. Så her har jeg brugt Syltedronningens solbær rom syltetøj, som smager dejligt af solmodne solbær og så er den ikke så sød, som jeg synes at meget syltetøj og marmelade hurtigt bliver. Skal du forkæle dig selv lidt ekstra i weekenden, så prøv denne skønne og fyldige ruggrød med PB&J topping. Det er en dejlig mættende grød, som kan holde dig kørende i mange timer. Værsgo Eat My Heart Out!

Ruggrød
1 dl rugflager
1 dl havregryn
2 dl letmælk
1,5 dl vand
1 lille tsk salt

PB&J topping 
2 spsk Syltedronningens solbær rom syltetøj
2 spsk peanutbutter creamy
1 banan

Kog rugflager og havregryn i mælk og vand og tilføj lidt salt. Lad det koge langsomt ved svag varme indtil grøden har en cremet blød konsistens. Server grøden med peanutbutter, solbær rom syltetøj og en halv banan skåret i skiver.

Skriv en kommentar

Filed under GRØD, MORGENMAD, Syltning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s