Monthly Archives: januar 2016

Castagnaccio

castagnaccio

Castagnaccio er en toskansk kastanjekage, som oprindeligt er kendt som en fattigmandsspise i Toscana. Kastanjer har altid været en råvare, som var tilgængelig for alle og derfor var det let og billigt at skaffe nok kastanjer til at bage et brød eller en kage. Kastanjemelet er meget sødt, derfor er det ikke nødvendigt at tilsætte store mængder sukker eller lignende. Jeg havde nogle kastanjer til overs fra bagte kastanjer, så jeg ville prøve at lave kastanjemel af resterne. Jeg har malet dem i kaffekværnen og det kom der ca. 2 dl mel ud af. Der skal lidt mere end 2 dl mel til en castagnaccio, derfor har jeg tilføjet mandelmel til denne opskrift. Det er første gang jeg prøver at lave castagnaccio, så målene er lidt på slump. Værsgo EATMYHEARTOUT.

2 dl kastanjemel

1,5 dl mandelmel

2 spsk flydende honning

30 g mørk chokolade 70%

2 dl mælk

Lidt groft salt

2 spsk olivenolie

Pinjekerner

Rosmarinkviste

Smelt chokolade og honning over vandbad. Kom kastanjemel og mandelmel i en skål og tilsæt den søde chokoladeblanding til melet. Tilsæt lidt groft salt og en smule af mælken. Rør dejen godt og tilsæt mælk indtil dejen har samme konsistens som pandekagedej. Tilsæt olivenolien og rør godt. Smør en tarte tatin pande med olivenolie eller alternativt en springform. Hæld dejen i panden – den skal ikke være højere end 1,5 – 2 cm. Drys med pinjekerner og rosmarinnåle og stil i en opvarmet ovn i 30-40 min ved 180 grader. Jeg har freestylet lidt ud fra de originale toskanske opskrifter, så chokoladen er min egen tilføjelse.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under BAGVÆRK, GLUTENFRI, KAGE, Uncategorized

Spaghetti meatballs

spaghettimeatballs

Spaghetti meatballs er en klassiker i mit køkken, og den kommer i mange udgaver alt efter hvad der lige er af grønt i mit køleskab. Denne gang har jeg valgt at gå i den helt grønne retning og tilføje broccoli, spinat og champignon til retten. Værsgo EATMYHEARTOUT!

Meatballs

200g hakket oksekød

1 revet løg

2 pressede hvidløgsfed

1 æg

Lidt mælk

En håndfuld havregryn

Salt & peber

Bland alle ingredienserne godt og stil på køl en halv times tid. Form kødet til små runde bolde og steg dem på en pande i olivenolie.

Pastasauce

1 løg

3 fed hvidløg

1 lille tørret chili

1 halvt broccoli

150g frisk spinat

150g brune champignon

Bredbladet persille

1 dåse hakkede tomater

Kødboller

Tørret timian og oregano

Salt & peber

Svits løg, hvidløg og chili i olivenolie. Tilsæt champignon og broccoli og svits kort. Tilsæt kødbollerne, de hakkede tomater og bredbladet persille og varm retten igennem. Smag til med krydderierne og vend den friske spinat i inden servering. Jeg plejer også at komme et ekstra fed presset hvidløg i til sidst. Denne gang serverede jeg retten med fuldkornsspaghetti og lidt revet parmigiano reggiano.

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under KØD, KYLLING, PASTA, Uncategorized

Blækspruttesalat

blækspruttesalat

Torvehallerne har været så søde at invitere mig til at lave en takeover på deres instagramprofil @torvehallernekbh. Det var så skønt at gå på opdagelse i alle stadernes herligheder. Hos fiskehandleren Hav fandt jeg en pulpo blæksprutte, som skal spille hovedrollen i min vintersalat. Det er helt klart en salat, som kan spises som hovedret på en kold snevejrsdag i januar. Grøntsagerne har jeg fundet hos Solfrugt, som havde de mest vidunderlige violette flower sprouts, der passer helt perfekt til mine rødlilla spruttearme. Dressingen har jeg lavet på en klassisk italiensk olivenolie fra Noorbohandelen. Værsgo EATMYHEARTOUT.

Blæksprutten

600 g pulpo blæksprutte (beregn ca. 1 spruttearm pr person)

1 gulerod

1 løg

3 fed hvidløg

1 laurbærblad

10 peberkorn

Salt

Marinade

Olivenolie

Citronsaft og lidt citronskal

Salt

Peber

Bring 2 L vand i kog i en stor gryde. Tilsæt blæksprutte, urter og krydderier og kog sprutten i 45 min. Tjek om sprutten er mør. Sluk blusset og lad den ligge i kogelagen i 30 minutter. Husk at tjekke kogetiden alt efter hvor stor en blæksprutte du har. Tag sprutten op af lagen og skær den i mindre stykker. Lav en marinade af olivenolie, citronsaft, salt og peber og lad blæksprutten trække i lagen på køl over nat.

Blækspruttesalat

160 g perlebyg

Fennikel

Violette flower sprouts

Spinat

Bredbladet persille

Citron

Olivenolie

Citronsaft

Hvid balsamico

Honning

Salt & peber

Kog perlebyg i 25 min og lad det køle af. Halver en citron og steg dem med de skårne flader nedad på en pande indtil de bliver en anelse karamelisere. Brug evt. eftervarmen til at blanchere spinatbladene. Lav en dressing af olivenolie, den varme citronsaft, balsamico, honning og salt og peber. Vend perlebyggen med dressingen og læg det i et fad vendt med fint skåret fennikel, spinat, bredbladet persille og flower sprouts. Arranger de skårne blækspruttearme på salaten og server.

blæksprutte

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under FISK, Uncategorized