Beef Wellington

beefwellington

Jeg har altid troet at det var super svært at lave beef wellington, men det er det jo heldigvis slet ikke. Jeg prøvede det for første gang i sommerhuset med min mor for et par år siden og jeg har lavet det flere gange siden. Det er en skøn måde at lave en ret der imponerer både visuelt og i smag. Denne gang brugte jeg brunstokket rørhat, som mine forældre har samlet i de jyske skove i efteråret, til fyldet. De gav en dejlig dyb smag til til kødet. Men man kan selvfølgelig også bruge helt almindelige champignon, hvis man ikke lige har indsamlede svampe i fryseren. Værsgo EAT MY HEART OUT.

Beef Wellington

500g mørbrad

200g brunstokket rørhat

1 pakke panchetta

1 pakke butterdej

Sennep

Æg til pensling

Puds mørbraden og krydre den godt med salt og peber og steg den på en rygende varm pande i et minut på hver side. Tag mørbraden af varmen og pensel den med sennep og lad den hvile, imens du ordner svampene. Hak rørhattene til en pasta og tørsteg dem på en pande indtil al væske er forsvundet. Rul husholdningsfolie ud på køkkenbordet og placer panchettaen i en række, som overlapper hinanden lidt. Smør rørhattepastaen ud over panchettaen og placer mørbraden oven på og rul derefter kødet ind i fyldet og sno folien stramt om indholdet og stil det på køl i mindst en halv time.

Rul en pakke butterdej ud på køkkenbordet og placer den nedkølede mørbrad med fyld midt på dejen. Mål dejen op og skær overskydende dej fra før du pensler kanterne med det sammenpiskede æg. Pak butterdejen godt om kødet og placer det i et ildfast fad. Brug den overskydende butterdej til at lave mønstre på toppen af pakken. Denne gang skar jeg blade og en enkelt blomst til at pynte på toppen. Husk at pensle det hele godt med æg før den stilles i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

beefwellington1

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under KØD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s