Monthly Archives: september 2013

Osso Buco

ossobuco

Det er blevet efterår og tid til masser af skønne simreretter. En af mine favorit simreretter er en god osse buco. Jeg lavede et stor portion i går aftes som var et stort hit på middagsbordet. Værsgo EAT MY HEART OUT

Osso Buco

2 skiver kalveskanke

Hvedemel

Salt og peber

Olivenolie

Smør

2 spsk ketchup

3 dl rødvin

1 dl ufiltreret æblemost

1 dåse hakkede tomater

2 kviste timian

4 laurbærblade

8 peberkorn

2 fed hvidløg

1/2 liter vand + bouillon

1 gulerod

1/4 knoldselleri

Frisk selleritop

1 porre

Bredbladet persille

Snit kalveskankerne rundt i kanten for at undgå at de trækker sig sammen under stegningen. Vend skiverne i mel og krydr med salt og peber. Olie og smør varmes og bruser op før skiverne brunes godt af. Tilsæt ketchup, æblemost og rødvin og lad det småkoge i ca. 10 minutter.

Tilsæt de hakkede tomater, hvidløg og krydderier. Fyld vand + bouillon på indtil kødet er dækket og lade det simre i 1 time. Skær rodfrugterne i grove tern og tilsæt dem til kødet sammen med persillen. Hæld det hele op i et ildfast fad – læg låg på og lad det hele simre i ovnen endnu en times tid ved 200 grader.

Jeg serverer altid osso buco med en god rodfrugtemos lavet på kartofler, pastinak, knoldselleri og hvidløg moset med lidt mælk, smør og salt.

Skriv en kommentar

Filed under GRØNT, KØD, SIMREMAD